Netflix køber engelsk psykodrama ‘The A List’
05/07/2019 | FlixfilmStreamingtjenesten Netflix har købt det engelske ungdomsdrama ‘The A List’, som er udviklet af BBC.
Det skriver det amerikanske medie Deadline.
‘The A List’ handler om Mia, spillet af Lisa Ambalavner (‘Doctors’), som ankommer til en idyllisk sommerlejr hvor hun forventer at få en ferie for livet. Det udvikler sig dog hurtigt til et sindssygt mareridt da den underlige og mystiske Amber (Ellie Duckles) melder sin ankomst.
Se en trailer til ‘The A List’ nederst i artiklen.
Artiklen fortsætter under annoncen
Serien er optaget i Skotland og byder på psykologisk spænding, forræderi, venskab, romantik og loyalitet blandt teenagere.
‘The A List’ er allerede tilgængelig på BBC’s streamingtjeneste hvor den har modtaget gode anmeldelser for sin blanding af tematikker tidligere set i ‘Riverdale’ og ‘Stranger Things’.
‘The A List’ er på i alt 13 episoder.
Det oplyses ikke hvornår ‘The A List’ får premiere på Netflix Danmark, men det forventes at blive indenfor nærmeste fremtid.