Netflix: Nu stiger prisen for eksisterende medlemmer
03/11/2024 | FlixfilmI sidste måned hævede streamingtjenesten Netflix priserne.
Prisstigningen omfattede dog kun nye medlemmer til at begynde med, men nu gælder prisstigningerne også for eksisterende medlemmer.
Nuværende medlemmer modtager i disse uger mails om, at deres abonnementspris stiger ved næste betaling.
Artiklen fortsætter under annoncen
Helt konkret betyder prisstigningerne, at medlemmer med et Standard-abonnement – som er det mest almindelige – nu skal betale 129 kr. om måneden for at kunne streame film og serier på Netflix.
Basis- og Premium-abonnementerne stiger til henholdsvis 89 kr./md. og 169 kr./md.
Det forventes, at alle nuværende Netflix-medlemmer vil betale de nye, forhøjede priser inden årsskiftet.
Før prisstigningen kostede et Basis-abonnement 79 kr. om måneden, mens Standard og Premium kostede henholdsvis 114 kr. og 149 kr.
Prisændringerne betyder, at Basis-abonnementet stiger med 10 kr., mens Standard- og Premium-abonnementerne stiger med henholdsvis 15 kr. og 20 kr. om måneden.
Netflix begrunder prisstigningen med, at de ønsker at forbedre brugeroplevelsen og skabe et bedre produkt. I en e-mail til kunderne skriver Netflix, at de næste måned lancerer intet mindre end 100 nye serier og film i håb om, at abonnenter vil beholde deres abonnement på trods af prisstigningen.
Husk, at du på Flixfilm.dk altid kan holde dig opdateret med de nyeste film og serier på Netflix. På forsiden kan du altid se en oversigt over de seneste tilføjelser.
Skær ned på jeres produktion af film
50+ film om året og måske 3-4 som er gode.
Resten er bare skrald/fyld..
Og stop med at annullere gode serier efter 1 sæson
Man gider jo efterhånden ikke starte på en ny serie da i giver 75% af jeres serier øksen efter 1 sæson
Støtter helt klart rene mortensen. Når man ENDELIG finder en go serie, så blev det kun til en fucking sæson. Det kan og må i da gøre bedre, især når man nu stiger i kontigent.
Jeg er enig med René Mortensen og Brian Møller.