Netflix planlægger ny sæson af Arrested Development
14/07/2013 | FlixfilmI maj måned havde Netflix premiere på den fjerde sæson af kultserien Arrested Development og nu ser det ud til Netflix planlægger, at lave en femte sæson. Det amerikanske medie Bloomberg har interviewet Brian Grazer, partner i Imagine Entertainment og han afslører, at produktionselskabet i øjeblikket forhandler med Netflix om, at lave en femte sæson af Arrested Development. – Netflix er i hvert fald interesseret, tilføjer Brian Grazer.
Netflix’ CEO, Reed Hasting har tidligere bekræftet, at Netflix ganske rigtigt er interesseret i, at lave endnu en sæson og at modtagelsen af den fjerde sæson af Arrested Development har været overvældende.
Arrested Development sæson 4 fik overvejende positive anmeldelser, men der var også kritiske røster i blandt. I modsætning til seriens øvrige sæsoner, fokuserede hvert af de 15 episoder på én af seriens karakter og alle afsnit foregik på samme tidspunkt. Det var dermed nødvendigt, at følgende godt med i serien hvis man ønskede i forstå alle plot og jokes.
Arrested Development som oprindelig blev droppet tilbage i 2006, vente tidligere på året tilbage til skærmen, hvor fjerde sæson havde eksklusiv premiere på Netflix. Hele seriens originale besætning var med i den nye sæson, samt gæsteoptrædener af Seth Rogen, John Slattery og Terry Crews.
Artiklen fortsætter under annoncen