Netflix-serie flytter til konkurrent
23/05/2020 | FlixfilmI 2019 havde Netflix premiere på animationsserien ‘Tuca & Bertie’, som er skabt af én af hovedkræfterne bag streaming-hittet ‘BoJack Horseman‘.
Serien, der har comedy-stjernerne Tiffany Haddish på Ali Wong rollelisten, blev lanceret uden den store opmærksomhed, men fik alligevel mange roser med på vejen og kunne bryste sig med en 100% bedømmelse på Rotten Tomatoes.
Til trods for at være et hit hos kritikerne kunne streamingtjenesten senere på året bekræfte, at ‘Tuca & Bertie’ var blevet sendt i graven og at der ikke ville komme flere afsnit.
Beslutningen skabt hovedrysten hos flere, men nu er det netop blevet annonceret, at tv-kanalen Adult Swim har købt serien og vil gå i gang med at arbejde på sæson 2.
Artiklen fortsætter under annoncen
Det amerikanske medie Deadline skriver, at konkurrenten Adult Swim ikke vil få rettighederne til første sæson, som dermed fortsat ville kunne streames hos Netflix.
Det store spørgsmål er dog om Netflix er villig til at spytte lidt ekstra penge i kassen efter den nye sæson ‘Tuca & Bertie’, således at streamingtjenesten kommer til at have begge sæsoner i udvalget – uden at skulle betale de store produktionsomkostninger.
Det er endnu ikke afklaret, og det kan dermed være at man skal have adgang til Adult Swim for fortsat at kunne følge med i serien.
‘Tuca & Bertie’ er en voksen-komedie om den frisindede tukan Tuca og den selvudslettende sangdrossel Bertie, der er bedste venner, netop har rundet de 30 år, bor i samme lejlighed – og fugle – som hjælper hinanden gennem livets op- og nedture.
Se første sæson af ‘Tuca & Bertie‘ på Netflix Danmark.