Netflix-serien ‘The Society’ vender tilbage med sæson 2
10/07/2019 | FlixfilmDet er netop blevet bekræftet, at Netflix-dramaserien ‘The Society’ vender tilbage næste år med sæson 2.
Det har Netflix annonceret i en video på YouTube, som kan ses nederst i artiklen.
‘The Society’ handler om en gruppe teenagere, der på på mystisk vis forsvinder fra deres rige by og derfor må skabe deres eget samfund i West Ham for at overleve. Firheden uden forældre viser sig at være sjov og ballade, men ikke uden problemer.
Mens teenagerne spekulere over hvad der er sket og hvordan de vender tilbage til den virkelige verden, må de skabe et velfungerende samfund hvis de vil overleve.
Artiklen fortsætter under annoncen
I serien medvirker Kathryn Newton, Gideon Adlon, Sean Berdy, Natasha Liu Bordizzo, Jacques Colimon, Olivia DeJonge, Alex Fitzalan, Kristine Froseth, José Julián og Alex MacNicoll.
Første sæson af ‘The Society’ havde premiere på dansk Netflix den 10. maj 2019, og streamingtjenesten har derfor valgt at give grønt lys til sæson 2 efter to måneder i uvisheden.
Serien blev generelt godt modtaget og har på nuværende tidspunkt en bedømmelse på 83% på filmsitet Rotten Tomatoes, hvilket vidner om positive røster fra anmelderne.
Produktion af den nye sæson begynder senere på året og vil således lande på streamingtjenesten i 2020.
Se ‘The Society‘ på Netflix Danmark.