Netflix skulle være klar på ‘Happy Gilmore 2’
24/03/2024 | FlixfilmEn efterfølger til den ikoniske kult-komedie ‘Happy Gilmore’ aka ‘Golfbanens skræk’ med Adam Sandler er under udarbejdelse og streamingtjenesten Netflix skulle være klar til at købe rettighederne.
Det skriver det amerikanske medie Deadline, som citerer skuespilleren Christopher McDonald, der medvirkede i den originale film fra 1996.
McDonald fortæller; – Jeg mødte Adam for cirka to uger siden, og han sagde til mig, -‘McDonald, du vil elske dette’. Jeg sagde, ‘Hvad?’ Han siger, ‘Hvad siger du til det?’ og så han viser mig det første udkast til et manuskript til ‘Happy Gilmore 2’.
Artiklen fortsætter under annoncen
Det første udkast til ‘Golfbanens skræk 2’ er dermed blevet skrevet, og det lader umiddelbart til at både Adam Sandler og Christopher McDonald vil gentage deres rolle fra den første film.
Deadline skriver, at Netflix skulle være interesseret i projektet, eftersom Sandler og streamingtjenesten har en lang historie sammen, og at skuespilleren netop nu har en aftale med Netflix.
Adam Sandler har allerede lavet flere end 10 eksklusive film til Netflix heriblandt ‘Murder Mystery‘ og ‘Hustle‘ og ‘Happy Gilmore 2’ kunne altså være den næste i rækken.
‘Happy Gilmore’ aka ‘Golfbanens skræk’ handler om en falleret hockeyspiller, som skifter karriere og bliver et golfvidunder. Det får ham til at sætteralt ind på at vinde en PGA-konkurrence for at redde sin bedstemors hus med den enorme præmiepengene.
Foruden Sandler og McDonald medvirker også Julie Bowen, Ben Stiller og Carl Weathers i den originale film. Sidstnævnte kommer dog ikke til at medvirke i efterfølgeren da han døde i begyndelsen af 2024.
Vi følger op på historien hvis og når der kommer nye informationer om efterfølgeren, herunder om nogle af parterne officielt bekræfter projektet..