Netflix snupper ‘Ronja Røverdatter’ fra kriseramte Viaplay
16/12/2023 | FlixfilmI 2021 kunne Viaplay annoncere, at de ville lave en familiefantasyserie baseret på Astrid Lindgrens verdensberømte ‘Ronja Røverdatter’, men nu meddeler streamingtjenesten Netflix at de har overtaget serien.
Serien er på i alt 12 afsnit fordelt over to sæsoner og får premiere på Netflix Danmark i 2024.
Det skriver Netflix i en pressemeddelelse.
Artiklen fortsætter under annoncen
Serien ‘Ronja’ følger en ung pige, som er født ind i en røverbande på et middelalderligt skandinavisk slot, samt de eventyr hun begiver sig ud på.
Mens Ronja vokser op, opdager hun, at skoven omkring hende er både magisk, men også et farlig sted fyldt med sære væsner. Og da Ronja møder Birk fra en rivaliserende bande, er det begyndelsen på en mørk familiefejde, mens også en berygtet foged har besluttet sig for at rydde skoven for røvere én gang for alle. Ronja og Birk flygter ind i skoven og forsøger at overleve på egen hånd.
‘Ronja Røverdatter’ er skrevet af ‘Broen’-skaberen Hans Rosenfeldt, mens første sæson af den svensk-sprogede serie er instrueret af Lisa James Larsson (‘Victoria’, ‘Kongens hemmelige elsker’).
Den nordiske streamingtjeneste Viaplay har haft et rædselsfuldt år hvor aktiekursen er droppet med næsten 90%, hvilket har efterladt selskabet i dyb krise. Det er øjensynligt derfor at Viaplay har valgt at sælge ‘Ronja Røverdatter’ til Netflix til trods for at de er ærkerivaler på streamingmarkedet – simpelthen for at få nogle penge i kassen.
Kerstin Linden er i hovedrollen som Ronja Røverdatter i, mens Jack Bergenholtz Henriksson spiller rollen som vennen Birk Borkason. Forældrene i de to røverfamilier spilles Christopher Wagelin (Mattis), Krista Kosonen (Lovis), Sverrir Gudnason (Borka) og Maria Nohra (Undis).
Se ‘Ronja Røverdatter’ på Netflix Danmark i 2024.