Netflix teaser kærlighedsdramaet ‘Lonely Planet’ med Laura Dern og Liam Hemsworth
18/09/2024 | FlixfilmNetflix har netop frigivet første trailer til den kommende romantiske film ‘Lonely Planet’, som får premiere på streamingtjenesten i oktober.
Filmen, som er skrevet og instrueret af Susannah Grant (‘Unbelievable‘, ‘Erin Brokovich’), følger en tilbagetrukket romanforfatter (Laura Dern), som ankommer til et prestigefuldt skriverefugium i Marokko og håber, at det afsides miljø kan hjælpe på hendes skriveblokering.
Under hendes ophold møder hun en ung mand (Liam Hemsworth) – og det, der starter som et bekendtskab, udvikler sig til en berusende og livsforandrende kærlighedsaffære.
Artiklen fortsætter under annoncen
Se traileren til ‘Lonely Planet’ nederst i artiklen.
Foruden allerede nævnte medvirker også Diana Silvers, Younès Boucif, Adriano Giannini og Rachida Brakni.
Liam Hemsworth (‘The Hunger Games’) laver sin entre på streamingtjenesten med ‘Lonely Planet’ inden han dukker op som monsterjægeren Geralt fra Rivia i den længeventede ‘The Witcher‘ sæson 4. En rolle som han har overtaget efter Henry Cavill.
Laura Dern (‘Jurassic Park’) er dog ikke et ukendt ansigt på Netflix. Hun har medvirket i Noah Baumbachs ‘Marriage Story‘. En præstationen som hun i øvrigt vandt en Oscar for, mens hun også har været en af de faste stemmeskuespillere i den nu afsluttede animationserie ‘F Is for Family‘.
Se ‘Lonely Planet’ på Netflix Danmark den 11. oktober.