Netflix tester nyt udseende på hjemmesiden
21/05/2015 | FlixfilmNetflix tester hele tiden nye funktioner på deres streamingtjeneste og i øjeblikket ser et begrænset antal medlemmer et helt nyt design på hjemmesiden, som måske bliver udbredt til alle medlemmer inden for nærmeste fremtid.
Det amerikanske nyhedsmedie The Verge har taget et smugkig på det nye look og ved første øjekast ser det ikke meget anderledes ud end det nuværende – bortset fra større billeder og mørkere farver. Men med det nye design er det blevet nemmere at vælge specifikke episoder og få flere informationer om pågælgende titler.
Hvis man med det nuværende design ønsker flere informationer om film og serier på Netflix, skal man lade musen hvile over titlen hvorefter informationerne dukker op. Med det nye look kan man blot klikke direkte på titlen hvorefter siden udvider sig og præsenterer informationer som resume og medvirkende.
The Verge sammenligner det nye interface med det som er tilgængeligt på tablet – bare endnu bedre.
Artiklen fortsætter under annoncen
Selvom det nye design på nuværende tidspunkt testes hos en håndfuld Netflix-brugere, så er det ikke sikkert at resten af medlemmerne får det at se. Netflix tester nemlig hele tiden nye funktioner og en stor del af disse bliver aldrig tilgængelige for den brede offentlighed.
Hvis du dog ønsker, at komme i betragtning til tests fra Netflix, så skal du aktiver funktionen, hvilket sker i bunden på hjemmesiden Netflix.com, under menupunktet Test Participation / Deltagelse i tests.
Herunder kan du se billeder af det nye look, som Netflix i øjeblikket tester.