Netflix vil lave flere nye serier hver måned
10/12/2014 | FlixfilmStreamingtjenesten Netflix vil udvide deres portefølje af egenproduktioner eksplosivt de næste par år og forventer at kunne have premiere på en ny original film, serie eller sæson hver anden uge.
Det var i forbindelse med UBS Global Media and Communications Conference i New York, at Ted Sarandos, Chief Content Officer hos Netflix, afslørede streamingtjenestens fremtidige planer. Det skriver Advertising Age.
Netflix har på nuværende tidspunkt lavet 9 originale serier, inklusiv den kommende Marco Polo og fængselsdramaet Orange is the New Black, og hvis Netflix skal nå deres mål om, at have premiere på en ny serie eller sæson hver 14. dag, skal streamingtjenesten udvide deres katalog til 20 orignale produktioner, afslørede Ted Sarandos. Det skal ske indenfor de næste 5 år.
Netflix vil i sidste ende vil være verdens største producent af originalt indhold, pointerede Sarandos.
Artiklen fortsætter under annoncen
Målet er dog ikke kun at lave serier, der rammer alle streamingtjenesten 50 millioner medlemmer, men fokusere på at skabe serier der ramme specifikke regioner. For eksempel som det er tilfældet med Lilyhammer, som er optaget i Norge. Netflix er endvidere allerede i gang med at lave spansk- og fransktalene serier, der har til formål at skabe interesse for filmtjenesten i disse regioner.
Hej flixfilm
Ved i hvornår TVD sæson 4 kommer ud på netflix
Hvornår kommer 6 sæson af gossip girl ? Den skrev i skulle komme slut oktober ,så undrer mig den endnu ikke er kommet på endnu ?