Netflix viser krimiserien River fra BBC
14/10/2015 | FlixfilmDen britiske krimiserie River med Stellan Skarsgård (Nymphomaniac, The Avengers, The Girl With The Dragon Tattoo) i hovedrollen, får premiere på Netflix Danmark d. 18. november. Det skriver Netflix i en pressemeddelelse.
Serien er centreret omkring John River (Skarsgård), der er en fremragende kriminalbetjent, men med et skrøbeligt sind, hvilket gør at han hjemsøges af mordofrene i de sager, som han ikke kan opklare. Nicola Walker (Last Tango In Halifax) spiller Rivers kollega; Jackie “Stevie” Stevenson, mens Adeel Akhtar (Utopia) medvirker som politibetjent Ira King. Det er især efter et mord på en kollega, at River begynder at blive plaget af syner, og jagten sættes derfor ind for at finde kollegaens morder, hvilket får dem til at kigge efter gerningsmanden internt hos politiet.
River er skabt af den Emmy-vindende Abi Morgan, der tidligere har stået bag bl.a. The Hour, The Iron Lady, Suffragette. River er på seks episoder og de vil alle kunne ses med det samme når serien kommer på Netflix.
Serien er produceret af BBC og vises på BBC One i England fra 13. oktober. Kort efter serien er blevet vist i England kan den altså kan ses på streamingtjenesten Netflix.
Artiklen fortsætter under annoncen
Se River på Netflix Danmark fra 18. november. Nedenfor kan du se en trailer fra serien.