Nicolas Cage bander sig igennem nyt Netflix-show
10/12/2020 | FlixfilmDen verdenskendte skuespiller Nicolas Cage, som bedst kendes for eksplosive actionfilm som ‘Con Air’, ‘Face/Off’, ‘The Rock’ samt sin Oscar-vindende præstation i ‘Leaving Las Vegas’ har sat sig godt til rette i lænestolen i det nye show ‘History of Swear Words’.
Her vil skuespilleren dykke ned i historien bag nogen af de mest berømte og berygtede bandeord gennem tiden.
Det skriver Netflix i en pressemeddelelse, som har frigivet en trailer, der kan ses nederst i artiklen.
Gennem seks episoder vil Nicolas Cage se næremere på bandeordenes oprindelse, brug i popkultur, videnskab og kulturelle påvirkning.
Artiklen fortsætter under annoncen
Med hjælp fra eksperter inden for etymologi, popkultur, historikere og entertainere får vi præsenteret baggrunden bag bandeordene “f*ck”, “sh*t”, “b*tch”, “d*ck”, “pu**y” og “damn.”
Programmet gæstes blandt andet af Joel Kim Booster, DeRay Davis, Open Mike Eagle, Nikki Glaser, Patti Harrison, London Hughes, Jim Jefferies, Zainab Johnson, Nick Offerman, Sarah Silverman, Baron Vaughn og Isiah Whitlock Jr., mens eksperterne tæller kognitiv ekspert og sprogforsker Anne Charity Hudle samt Mireille Miller-Young, der er professor i feministiske studier.
Se ‘History of Swear Words’ på Netflix Danmark fra den 6. januar 2021.
Watch till the end to see what Nicolas Cage is talking about. ? History of Swear Words, hosted by national treasure Nic himself, premieres January 5th! pic.twitter.com/3Q2Iotm996
— Netflix Is A Joke (@NetflixIsAJoke) December 9, 2020