Ny sæson af ‘Rick and Morty’ begynder på Netflix i denne uge
06/05/2020 | FlixfilmStreamingtjenesten Netflix har netop annonceret, at anden halvdel af den nye og fjerde sæson af animationsserien ‘Rick and Morty’ har premiere på søndag, den 10. maj.
Modsat de tidligere sæsoner som først landede på Netflix efter at sidste afsnit er blevet sendt i USA, vises resten af sæson 4 løbende med et nyt afsnit hver uge.
Det bekræfter Netflix.
I ‘Rick and Morty’ følger man den sociopatiske og geniale videnskabsmand, Rick Sanchez, der tager sit kronisk angste barnebarn, Morty Smith, med på vilde eventyr i universet.
Artiklen fortsætter under annoncen
Den Emmy-vindende komedieserie ‘Rick and Morty’ er skabt af Dan Harmon og Justin Roiland, og er en de mest sete i USA blandt unge voksne og er blandt andet blevet kaldt “Verdens mest originale animationsserie” (The Guardian) og “En af de allerbedste serier på TV” (Vulture).
Siden første afsnit af animationsserien havde premiere i 2013 har serien nærmeste fået kultstatus med lovprisende anmeldelser og en dedikeret fanskare.
Det er naturligvis ikke gået selskabet Adult Swin overhørig, og derfor kunne de i 2018 annoncere, at hele 70 nye afsnit er på vej af ‘Rick and Morty’. Der er dermed en masse underholdning i vente i mange år endnu.
Serieskaberen, Justin Roiland, lægger stemme til begge hovedkarakterer, og resten af familien Smith spilles af Chris Parnell (Jerry Smith), Spencer Grammer (Summer Smith) og Sarah Chalke (Beth Smith).
Anden halvdel af fjerde sæson af ‘Rick and Morty’ består af fem episoder og får premiere den 10. maj på Netflix Danmark. Der kommer én episode om ugen. Sæson 1-3 samt første halvdel af fjerde sæson er allerede tilgængelige.
Se ‘Rick and Morty‘ på Netflix Danmark.