Ny serie fra Netflix: Wet Hot American Summer
10/01/2015 | FlixfilmGlæd dig til at se Bradley Cooper, Paul Rudd, Elizabeth Banks, Amy Poehler og alle de andre skuespillere fra kultfilmen Wet Hot American Summer på Netflix, da streamingtjenesten netop har startet produktionen af en ny serie baseret på filmen. Det skriver Deadline.
Det har længe været rygtet, at Netflix var interesseret i at lave Wet Hot American Summer om til en serie og seneste i denne uge gav Ted Sarandos, Chief Content Officer hos Netflix, et hint om at serien var på vej, men nu mener Deadline at vide, at optagelserne allerede er startet og at serien bliver på 8 episoder.
Wain og Michael Showalter, som lavede den originale film, har også stået bag den kommende serie. Handlingen er ikke afsløret, men rygter fortæller at serien kommer til at udspille sig omkring de første dage på den jødiske Camp Firewood – mod filmens fokus på de sidste dage.
Alle de originale skuespillere fra komediefilmen skulle øjensynligt være med i den nye serie. Det inkluderer dermed Michael Ian Black, Judah Friedlander, Janeane Garofalo, Nina Hellman, Ken Marino, Zak Orth, David Hyde Pierce, Joe LoTruglio, Christopher Meloni, A.D. Miles, Marguerite Moreau, Marisa Ryan, Molly Shannon, Michael Showalter og Kevin Sussmam, samt de fire kendte skuespillere nævnt først i artiklen.
Artiklen fortsætter under annoncen
Hvornår serien Wet Hot American Summer får premiere på Netflix Danmark er endnu ikke offentliggjort, men vi holder jer naturligvis opdateret her på Flixfilm.dk.