Ny ‘Shaft’ på Netflix to uger efter biografpremiere
23/05/2019 | FlixfilmDen 14. juni har ‘Shaft’ med Samuel L. Jackson, Jessie T. Usher og Richard Roundtree verdenspremiere i biograferne.
Allerede fra den 28. juni kan ‘Shaft’ dog ses på Netflix Danmark da streamingtjenesten har købt de eksklusive rettigheder til filmen.
Det oplyser Netflix i en pressemeddelelse.
‘Shaft’ er den femte film i serien og en direkte efterfølger til filmen af samme navn fra 2000, der ligeledes havde den amerikanske skuespiller Samuel L. Jackson i hovedrollen.
Artiklen fortsætter under annoncen
Se en trailer til ‘Shaft’ nederst i artiklen.
I den nye ‘Shaft’ dør vennerne af John “JJ” Shaft Jr. under mystiske omstændigheder, hvilket får ham til at spørge sin far, den legendariske John Shaft II (Samuel L. Jackson) til råds.
Sammen går de på jagt efter sandheden i det brutale Harlem hvor de også finder sammen med den originale John Shaft (Richard Roundtree).
Netflix købte rettighederne til ‘Shaft’ helt tilbage i 2017 hvor de betalte omkring halvdelen af filmens budget på $30 millioner.
‘Shaft’ har premiere på Netflix Danmark den 28. juni.