Otte nye episoder af ‘Castlevania’ i produktion
09/07/2017 | FlixfilmPå samme dag som animationsserien ‘Castlevania’ havde premiere på Netflix Danmark kunne streamingtjenesten afsløre, at sæson 2 allerede er i produktion.
Første sæson af ‘Castlevania’ havde premiere på Netflix Danmark den 7. juli 2017.
Ikke nok med at en ny sæson er på vej, så har Netflix også valgt at skrue antallet af afsnit op med det dobbelte. Sæson 2 bliver således på i alt 8 episoder, mens første sæson “kun” består af fire afsnit.
Serien ‘Castlevania’, som er baseret på den populære videospils-serie af samme navn og skrevet af tegneserie-legenden Warren Ellis, følger de sidste overlevende i Belmont klanen, mens de prøver at beskytte Østeuropa mod udslettelse. Det hele tager sit udgangspunkt i en mørk middelalderagtig fantasy-verden.
Artiklen fortsætter under annoncen
Stemmerne i animationsserien indtales af bl.a. Graham McTavish (The Hobbit, Outlander, Preacher), Richard Armitage (The Hobbit trilogy), James Callis (Battlestar Galactica), Emily Swallow (Supernatural) og Matt Frewer (Orphan Black).
Selvom første sæson af ‘Castlevania’ kun har været ude få dage, så har modtagelsen generelt været positiv fra både fans og kritikere. Det største kritikpunkt har dog været de få episoder i sæson 1, men det imødekommer Netflix med den nye og kommende sæson.
Se ‘Castlevania‘ på Netflix.