‘Ozark’ får en fjerde og sidste sæson
02/07/2020 | FlixfilmHistorien om familien Byrde nærmer sig afslutningen for streamingtjenesten Netflix har netop annonceret, at der efter fjerde sæson ikke kommer flere afsnit af ‘Ozark’.
Fans kan dog glæde sig over at sidste sæson længere end normalt.
Mod de normalt 10 episoder i de tre forudgående sæsoner, vil fjerde sæson blive på i alt 14 afsnit, som vises i to kapitler på hver 7 episoder.
Dramaserien, der har Jason Bateman, Laura Linney og Julia Garner på rollelisten, har fulgt Byrde på deres vej fra forstadslivet til et hårdkogt forbryderimperium i området Ozarks.
Artiklen fortsætter under annoncen
‘Ozark’, som er skabt af Bill Dubuque og Mark Williams, men instrueres og produceres af Jason Bateman, blev det helt store streaminghit da første sæson udkom i sommeren 2017.
Hele 14 gange er serien blevet nomineret til Emmys, mens den har kunne gå hjem med to priser.
Samtidig har Netflix afsløret, at tredje sæson, som havde premiere den 27. marts, blev set af mere end 30 millioner medlemmer i løbet af de første fire uger.
Netflix har ikke udsendt nogle begrundelse for aflysningen, men man må formode at det sker på baggrund af feedback fra ‘Ozark’s skabere, da serien fortsatte popularitet umuligt kan have sat en kæp i hjulet.
Flixfilm anmeldte også den seneste sæson og her kvitterede anmelder Lars Møller med hele 5 stjerner og skrev blandt andet;
Artiklen fortsætter under annoncen
Den nye sæson af ’Ozark’ er intet mindre end fænomenal og både Jason Bateman og især Laura Linney når nye højder som Marty og Wendy Byrde. Sæsonen byder blandt andet på mexicansk kartelkrig, et kasino på vand, et skrantende ægteskab og et partnerskab i flammer.
Det er ikke blevet afsløret hvornår fjerde sæson lander på streamingtjenesten, men man må formode at det bliver i begyndelsen af 2021.
Se ‘Ozark‘ på Netflix Danmark.