‘Ozark’ sæson 2 har premiere den 31. august
27/06/2018 | FlixfilmDen 21. juli 2017 havde første sæson af ‘Ozark’ premiere på Netflix og efter en pæn modtagelse kommer Netflix nu med endnu en sæson af den populære originale Netflix-serie – Og de danske fans skal ikke vente længe, da ‘Ozark’ sæson 2 allerede lander d. 31. august i år.
Det skriver Netflix i en meddelelse.
Netflix har samtidig udsendt en yderst kort trailer, som kan ses nederst i artiklen.
‘Ozark’ sæson 2 er på i alt 10 episoder og hvis man skal tro teaseren nedenfor så byder den nye sæson på endnu flere problemer for familien.
Artiklen fortsætter under annoncen
Først sæson handlede om samfundet fokusering på økonomi og penge, hvor de finansielle rådgivere Marty (Jason Bateman) og Wendy Bird (Laura Linney) pludselig må forlade storbyen og flytte til en lille flække i Missouri Ozarks – Langt væk fra de velkendte skyskrabere og glasfacader. ‘Ozark’ udforskede kapitalisme, familiedynamik og overlevelse gennem øjnene på (alt andet end) almindelige amerikanere.
Bill Dubuque (The Judge) har skabt serien og er producer sammen med Chris Mundy (Hell on Wheels, Criminal Minds) og Jason Bateman (Bad Words, The Family Fang).
Se ‘Ozark‘ på Netflix Danmark. Se sæson 2 fra den 31. august.