‘Ozark’ vender tilbage i 2022
20/10/2021 | FlixfilmFans af Netflix-serie ‘Ozark’ må vente sig med tålmodighed, da streamingtjenesten netop har afsløret at fjerde og sidste sæson af serien først lander i 2022.
Fjerde sæson bliver delt op i to – og de første 7 episoder får premiere den 21. januar 2022.
Det skriver Netflix i en pressemeddelelse, som samtidig har frigivet en kort teaser, der kan ses nederst i artiklen.
Artiklen fortsætter under annoncen
Den sidste sæson er på i alt 14 episoder. Der er på nuværende ingen oplysninger om hvornår de resterende syv afsnit lander på streamingtjenesten.
Dramaserien, der har Jason Bateman, Laura Linney og Julia Garner på rollelisten, har fulgt Byrde på deres vej fra forstadslivet til et hårdkogt forbryderimperium i området Ozarks.
Der var en højspændt og chokerende afslutning på tredje sæson, som involverede kartellederen Navarro i et intenst opgør. Den nye teaser afslører lidt af hvordan historien fortsætter i fjerde sæson.
Flixfilm anmeldte den tredje sæson og her kvitterede anmelder Lars Møller med hele 5 stjerner og var meget begejstret.
Samtidig har Netflix afsløret, at tredje sæson, som havde premiere den 27. marts 2020, blev set af mere end 30 millioner medlemmer i løbet af de første fire uger. Selvom det umiddelbart lyder af mange, så er ‘Ozark’ ingenlunde tæt på at være blandt de mest sete serier på streamingtjenesten.
Se ‘Ozark‘ på Netflix Danmark. Sæson 4 kan ses fra den 21. januar.