Produktionen af tredje og sidste sæson af ‘Dark’ i gang
27/06/2019 | FlixfilmDet er blot en uge siden, at anden sæson af den tyske Netflix-serie ‘Dark’ havde premiere på streamingtjenesten, men nu kan holdet bag afsløre, at de allerede er gået i gang med arbejdet på en tredje sæson.
Den tredje sæson bliver samtidig den allersidste.
Det fortæller skaberen Baran bo Odar til det amerikanske medie The Hollywood Reporter.
Seerne kan forvente, at mange af deres spørgsmål vil blive besvaret i den sidste sæson.
Artiklen fortsætter under annoncen
– “Vi vil besvare de spørgsmål som vores seere har efterspurgt og hjælpe med at udrede historien,” lyder det fra Baran bo Odar, som fortæller at det hele tiden har været tiltænkt at ‘Dark’ skulle være en trilogi.
Første sæson af ‘Dark’ havde premiere på Netflix i december 2017 og blev hurtigt en af de mest sete ikke-engelsksprogede serier på streamingtjenesten.
Der er ingen grund til at tro, at interessen er faldet med lancering af sæson 2 i sidste uge, som i øvrigt fik 5 stjerner af vore anmelder, der skrev;
– “Med sin anden sæson formår ’Dark’ at cementere sig som en af de bedste, hvis ikke den allerbedste, originale science fiction-serie, man kan finde på Netflix i øjeblikket.”
Læs hele anmeldelsen her: Anmeldelse: ‘Dark’ – sæson 2
Artiklen fortsætter under annoncen
‘Dark’ sæson 3 bliver på i alt 8 episoder.
Når ‘Dark’ slutter, så kan man forvente flere kreative projekter fra skaberen Baran bo Odar, da han sidste år indgik en eksklusiv aftale med Netflix om at udvikle nye serier og projekter for Netflix’ 125 million medlemmer over hele verden.
Se ‘Dark‘ på Netflix Danmark.