Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » ‘Ragnarok’ vender tilbage med sidste sæson

‘Ragnarok’ vender tilbage med sidste sæson

16/11/2021 | Flixfilm

Ragnarok sæson 3

Streamingtjenesten Netflix har netop meddelt, at det nordiske coming of age-drama ‘Ragnarok’ vender tilbage med en tredje og sidste sæson.

Netflix fik en række af seriens skuespillere til selv at overdrage den gode (og kedelige) nyhed om at de sidste episoder er på vej på de sociale medier.

Dermed slutter eventyret for den danske TV-kok og manuskriptforfatter Adam Price, som har skrevet serien – i hvert fald med ‘Ragnarok’. Han er nemlig også i fuld gang med ‘Borgen’ sæson 4.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvorledes historien, som er inspireret af den nordiske mytologi, vil udvikle sig i sæson 3 er på nuværende tidspunkt ikke afsløret, men de første sæsoner foregik i den lille, fiktive by Edda, der ligger midt i den storslåede norske natur.

Her følger vi byens indbyggere, og det viser sig hurtigt, at ikke alle er, hvem de udgiver sig for at være. Sammen med dem oplever vi en verden, der har ændret sig drastisk; til smeltende poler, varme vintre og kraftige regnfald. Nogle vil mene, at vi er på vej mod endnu et Ragnarok. Med mindre nogen griber ind i tide.

LÆS OGSÅ:   NFL på Netflix: Hold og kampstart

De medvirkende i Ragnarok er David Stakston (Magne), Danu Sunth (Iman), Jonas Strand Gravli (Laurits), Theresa Frostad Eggesbø (Saxa), Herman Tømmeraas (Fjor), Emma Bones (Gry), Henriette Steenstrup, Odd-Magnus Williamson, Synnøve Macody Lund, Bjørn Sundquist og Gísli Örn Garðarsson. Nye navne på rollelisten tæller Vebjørn Enger (Jens), Benjamin Helstad (Harry), Billie Barker (Signy), Jesper Malm (Odd Moland) og Espen Sigurdsen (Halvor Lange).

Første sæson er blevet anmeldt af Michael Larsen fra Flixfilm, og han skrev følgende;

“Den store seriesatsning ‘Ragnarok’ er ubalanceret i sit prisværdige forsøg på at knytte socialrealisme og klimakrise sammen med den nordiske mytologi. Det er parring der aldrig rigtigt fungerer trods de spændende idéer og veloplagt skuespil.”

Artiklen fortsætter under annoncen

Læs hele den 3-stjernet anmeldelse her: Anmeldelse: ‘Ragnarok’ – sæson 1.

Der er på nuværende tidspunkt ingen oplysninger om hvornår ‘Ragnarok’ sæson 3 får premiere, men det forventes at blive i slutningen af 2022.

Se ‘Ragnarok‘ på Netflix Danmark.




Skriv kommentar






Netop tilføjet på Netflix
28/11 Find mig i Paris (Sæson 1)
(Sæson 1)

En ung ballerina rejser uden at vide det fra 1905 til nutidens Paris, hvor hun må tilpasse sig det 21. århundrede, beskytte sin hemmelighed og finde en vej hjem.

To forsmåede eks’er opdager, at deres bedre halvdele er søskende, og må holde jul under samme tag – samtidig med at de skjuler deres romantiske historie.

27/11 Chef’s Table (Sæson 7)
(Sæson 7)

I denne prisnominerede dokumentarserie får vi et indblik i nogle af de internationale stjernekokkes køkkener og tankegang, når de omdefinerer begrebet gourmetmad.

Anthony Jeselnik fejrer sine 20 år som leverandør af grænsesøgende comedy til masserne i denne knivskarpe standup-special.


Se alle nye film og tv-serier