‘Rick & Morty’-skaber laver Netflix-animationsserie ‘The Undervale’
30/05/2024 | FlixfilmNetflix har netop bestilt er ny animationsserie til deres voksne medlemmer.
Der er tale om ‘The Undervale’, som er skabt af Matt Roller (‘Archer’, ‘Rick & Morty’) og produceres af ‘Rick & Morty’-skaberen Dan Harmon.
Det oplyser Netflix i en pressemeddelelse.
Artiklen fortsætter under annoncen
Den animerede voksenkomedieserie handler om en enlig mor til to, der kæmper for at drive et hotel, som tilfældigvis er hjemsøgt.
Heldigvis får hun hjælp fra sin fremmedgjorte bror … som nu er en af spøgelserne og mener, at hans spøgelsesvenner har nogle ret gode idéer.
Netflix skriver i meddelelsen at de var i kamp med mange andre streamingtjenester om at få rettighederne til serien, som har et stærkt hold bag sig. For foruden allerede nævnte, produceres den også af Chris McKenna (‘Spider-Man: No Way Home’, ‘Spider-Man: Far From Home’) og Steve Levy (‘Rick and Morty’, ‘Community’), mens at Erica Hayes (‘Rick And Morty’, ‘Carol & the End of the World’) vil være assisterende instruktør på ‘The Undervale’.
“‘The Undervale’ er utrolig opfindsom, og jeg er meget taknemmelig over for Matt, Chris, Dan og deres team har valgt at udnytte deres talenter hos Netflix,” udtaler Billy Wee, Netflix-direktør for voksenanimation, og tilføjer – “Jeg kan ikke vente med, at fans over hele verden kan opleve dette hylende morsomme show på Netflix.”
Der er på nuværende tidspunkt ingen oplysninger om hvornår ‘The Undervale’ vil kunne streames på Netflix Danmark.