Robotapokalypsen er en realitet i ‘The Mitchells vs. The Machines’
05/04/2021 | FlixfilmEn sær og dysfunktionel families bilrejse bliver vendt på hovedet, da de pludselig befinder sig midt i en robotapokalypse – og nu bliver menneskehedens mest usandsynlige sidste håb!
Det sker i ‘The Mitchells vs. The Machines’ – med den danske titel ‘Familien Mitchell mod maskinerne’, som har premiere på Netflix i slutningen af april.
Se en trailer til animationsfilmen, som er instrueret af Michael Rianda (‘Gravity Falls’) og produceret af Oscar-vinderne Phil Lord og Chris Miller (‘The Lego Movie’, ‘Spider-Man: Into the Spider-Verse’), nederst i artiklen.
Netflix købte streaming-rettighederne til ‘The Mitchells vs. The Machines’ af Sony i begyndelsen af 2021, da Covid-19 satte en stopper for den planlagte biografpremiere.
Artiklen fortsætter under annoncen
Streamingtjenesten skulle have betalt i omegn af $110 millioner for filmen med den stjernespækkede rollebesætning, hvor stemmerne i den engelske version varetages af Abbi Jacobson, Danny McBride, Maya Rudolph, Beck Bennett, Fred Armisen, Eric Andre, Chrissy Teigen, John Legend og Oscar-vinderen Olivia Colman.
Familien Mitchell mod maskinerne handler om at favne de ting, der gør os unikke, at lære hvad det vil sige at være menneske i en verden, der bliver mere og mere præget af teknologi, og om at holde fast i de personer, der er vigtige for en, når det uventede rammer.
‘The Mitchells vs. The Machines’ har premiere på Netflix Danmark den 30. april.