‘Russian Doll’; Ny komedieserie med Natasha Lyonne
19/01/2019 | FlixfilmPremieredatoen og første trailer er netop blevet offentliggjort til streamingtjenesten Netflix’ næste serie-hit ‘Russian Doll’, som har Natasha Lyonne fra ‘Orange Is the New Black’ i hovedrollen.
Første sæson af ‘Russian Doll’ har premiere den 1. februar. Se trailer nederst i artiklen.
I komedieserien følger man den unge Nadia (Lyonne), som efter en festfuld aften ender tragisk da hun bliver kørt ned af en taxa. Hun vågner dog op dagen efter, men efter at være blevet kørt ned af taxien atter en gang, opdager hun at hun oplever den samme dag igen og igen.
Foruden Natasha Lyonne medvirker også Elizabeth Ashley, Greta Lee, Yul Vazquez, Charlie Barnettm samt en anden ‘Orange Is the New Black’-kending Dascha Polanco.
Artiklen fortsætter under annoncen
Natasha Lyonne har selv skabt serien, som er på 8 episoder, i samarbejde med skuespilleren Amy Poehler fra bl.a. komedieserien ‘Parks and Recreation’.
Se ‘Russion Doll’ på Netflix Danmark fra den 1. februar.