Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » Se første teaser til ‘Terminator Zero’

Se første teaser til ‘Terminator Zero’

16/07/2024 | Flixfilm

Sidste år afslørede Netflix, at de ville lave en ny serie baseret på den verdenskendte franchise om dræberrobotten Terminator.

Nu er streamingtjenesten klar med første teaser til ‘Terminator Zero’, som kan ses nederst i artiklen.

Premieredatoen er samtidig fastsat til den 29. august, og for de indvidede så er det samme dato som Arnold Schwarzenegger fortæller er Dommedag eller Judgment Day i ‘Terminator 2’ fra 1991.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dommedag er dagen hvor Skynet, den menneskeskabte kunstige intelligens, bliver selvbevidst og udsletter størstedelen af menneskeheden.

‘Terminator Zero’ foregår i samme univers som de tidligere film og skildrer en fremtidig verden, hvor en langvarig krig raser mellem de få overlevende mennesker og en overvældende hær af maskiner.

I 1997 blev en kunstig intelligens ved navn Skynet selvbevidst og indledte en krig mod menneskeheden. En soldat fra fremtiden sendes tilbage i tiden for at forsøge at ændre menneskehedens skæbne.

LÆS OGSÅ:   Superhelteserien 'Supacell' får flere afsnit

Hun ankommer i 1997 for at beskytte videnskabsmanden Malcolm Lee, som er ved at udvikle et nyt kunstigt intelligenssystem. Dette system er designet til at konkurrere med Skynet og forhindre maskinernes angreb på mennesker.

Malcolm står over for vanskelige moralske dilemmaer i forbindelse med sit arbejde, mens han bliver jagtet af en nådesløs morder fra fremtiden. Disse begivenheder vil for altid ændre livet for hans tre børn.

‘Terminator Zero’ er på i alt 8 episoder og har premiere på Netflix Danmark den 29. august.




Skriv kommentar