Se nyt klip fra ‘Stranger Things’ sæson 4
06/05/2021 | FlixfilmEfter utallige udsættelser og produktionsstop det seneste års tid er Netflix ved at være i mål med den nye sæson af ‘Stranger Things’.
Streamingtjenesten har i hvert fald udsendt en spritny teaser-trailer fra fjerde sæson, som kan ses nederst i artiklen.
Klippet tyder på, at der i ‘Stranger Things’ sæson 4 vil være fokus på Elevens oprindelse og historien om hvordan hun har tilegnet sig sine kræfter.
I videoen ses et sted, som sandsynligvis er Hawkins National Laboratory, der under ledelse af Dr. Martin Brenner (Matthew Modine) opfostrer, træner og udfører eksperimenter på børn for at afprøve deres psykokinetiske evner.
Artiklen fortsætter under annoncen
Klippet ender ved en dør med nummeret 11, hvorefter man hører ordene “Are you listening, Eleven?”
Hvorvidt der er tale om et flashback eller om Eleven bruger sin evner til at gå tilbage i tiden, vides ikke, men Dr. Martin Brenner har ikke medvirket i serien siden, at han blev dræbt af en demogorgon i første sæson. Det er dog blevet hintet i sæson 2 og 3, at han stadig er i live.
Den nye teaser er ikke det første vi ser fra ‘Stranger Things’ sæson 4. Allerede i februar 2020 udsendt Netflix et klip, som viste, at seriens amerikanske helt ikke led den grumme skæbne som man kunne have frygtet.
Netflix har ikke afsløret hvornår sæson 4 får premiere, men det bliver formodentlig i løbet af 2021.
Serien er blevet forsinket flere gange af coronavirus, som har tvunget holdet til at sætte optagelserne på pause. Til juli er det to år siden, at ‘Stranger Things’ sæson 2 havde premiere.
Artiklen fortsætter under annoncen
Alle medvirkende fra de første sæsoner medvirker naturligvis også i den nye, heriblandt Millie Bobby Brown (Eleven), Finn Wolfhard (Mike), Gaten Matarazzo (Dustin), Caleb McLaughlin (Lucas) Joe Keery (Steve) og Noah Schnapp (Will).
Find ‘Stranger Things‘ på Netflix.