Se trailer til ‘La La Land’-instruktørs Netflix-serie ‘The Eddy’
14/04/2020 | FlixfilmNetflix har i dag offentliggjort traileren til den nye serie-satsning ‘The Eddy’, der instrueres af Damien Chazelle, som tidligere har stået bag ‘Whiplash‘ og Oscar-vinderen ‘La La Land‘.
Find trailer nederst i artiklen.
‘The Eddy’ beskrives som værende et livligt musikalsk drama om den tidligere musiker Elliot Udo, som nu driver jazzklubben The Eddy i det moderne Paris.
Han kæmper for at holde klubben åben, styre husorkestret og håndtere sin fortid. Men da han finder ud af at partneren har gang i lyssky forretninger kommer det hele ud af kontrol.
Artiklen fortsætter under annoncen
Miniserien er på i alt 8 episoder og blev præsenteret tilbage i 2017.
Blandt de medvirkende finder man André Holland (‘Moonlight’), Joanna Kulig (‘Cold War’), Amandla Stenberg (‘The Hunger Games’), Leila Bekhti og Tahar Rahim.
Foruden at have den Oscar-vindende instruktør Damien Chazelle i front, så kan ‘The Eddy’ også bryste sig af at være skrevet af den Bafta-vindende Jack Thorne (‘National Treasure’, ‘This is England’, ‘Wonder’) og produceres af den Emmy-vindende Alan Poul (‘Six Feet Under’, ‘The Newsroom’), mens musikken leveres af den Grammy-vindende Glen Ballard (Alanis Morissettes ‘Jagged Little Pill’, Michael Jacksons ‘Bad’).
‘The Eddy’ har premiere på Netflix Danmark den 8. maj.