Se trailer til ‘Living With Yourself’ med 2 x Paul Rudd
16/09/2019 | FlixfilmNetflix har i oktober premiere på en helt ny serie med skuespilleren Paul Rudd (‘Ant-Man’, ‘I Love You, Man’, ‘Wet Hot American Summer’) i hovedrollen.
Serien hedder ‘Living With Yourself’ og den byder på hele to Paul Rudd.
I sin første hovedrolle i en tv-serie spiller Paul Rudd manden Miles, der kæmper med sin dagligdag.
Da han gennemgår en spa-behandling, som lover at gøre ham til et bedre menneske, finder han ud af, at han er blevet erstattet af en ny og forbedret version af sig selv. Mens han forsøger at forstå de uventede konsekvenser af spaopholdet, skal Miles samtidig kæmpe for sit ægteskab med sin kone (Aisling Bea), sin karriere og sin identitet.
Artiklen fortsætter under annoncen
Netflix har udsendt en trailer til serien, som kan ses nederst i artiklen.
‘Living With Yourself’, som løber over otte afsnit, er skrevet af Emmy Award-vinder Timothy Greenberg (‘The Daily Show med Jon Stewart’), instrueret af Jonathan Dayton og Valerie Faris (‘The Battle of the Sexes’, ‘Little Miss Sunshine’).
Se ‘Living With Yourself’ på Netflix Danmark fra den 18. oktober.