‘Sharp Objects’-skaber indgår kontrakt med Netflix
16/11/2018 | FlixfilmStreamingtjenesten Netflix har endnu engang indgået en eksklusiv samarbejdsaftale med én af tv-branchen mest iøjenfaldende skabere.
Der er tale om showrunneren Marti Noxon, som har indgået et flerårig aftale med Netflix om at udvikle nye film og serier til streamingtjenesten.
Marti Noxon har seneste været med til at skabe ‘Sharp Objects’ for HBO, men har også været bag ældre produktioner som ‘Buffy the Vampire Slayer’, ‘Mad Men’, ‘Glee’, og ‘Grey’s Anatomy’.
Hun har også skrevet og instrueret Netflix-filmen ‘To The Bone’, som omhandler en 20-årige, der lider af anoreksi og har brugt størstedelen af sine teenageår på at deltage i forskellige behandlingsprogrammer, som dog ikke har hjulpet. Filmen har Lily Collins (‘The Mortal Instruments: City of Bones’) og Keanu Reeves (‘John Wick’) i hovedrollerne og kan ses på Netflix Danmark.
Artiklen fortsætter under annoncen
Som det antydes er aftalen med tv-skaberen Marti Noxon ikke den først af sin slags som Netflix har indgået. Over de seneste par år har streamingtjenesten lavet eksklusive aftaler med blandt andet Jenji Kohan bag ‘Orange is the New Black’, Jason Bateman fra ‘Ozark’, Matt Reeve bag ‘War For The Planet Of The Apes’, samt Barack og Michelle Obama, der vil sætte deres aftryk og producere film, serier, dokumentarer m.m.
Det er dermed ikke længere nok for Netflix blot at lave originale film og serier, og håbe på at de bliver en succes blandt abonnenterne – Der skal succesfulde kræfter bag.