Storslået bibelsk drama om Jomfru Maria lander snart på Netflix
26/11/2024 | FlixfilmI begyndelsen af december har Netflix premiere på et episk filmdrama om den ikoniske Jomfru Maria.
Streamingtjenesten har netop udsendt første trailer til den fængslende film med titlen ‘Jomfru Maria’, som har Oscar-vinderen Anthony Hopkins (‘Ondskabens øjne’) og Noa Cohen (‘Silent Game’) i hovedrollerne.
Traileren kan ses nederst i artiklen.
Artiklen fortsætter under annoncen
Gennem Marias øjne fortæller dette bibelske coming-of-age-drama historien om en af historiens mest betydningsfulde skikkelser og den bemærkelsesværdige rejse, der førte til Jesu fødsel.
Udvalgt til at bringe Messias til verden bliver Maria (Noa Cohen) udstødt efter en mirakuløs undfangelse og tvunget til at gå i skjul.
Da kong Herodes (Anthony Hopkins) beordrer en morderisk jagt på hendes nyfødte søn, Jesus, må Maria og Josef (Ido Tako) flygte – bundet af tro og drevet af mod – for at redde hans liv for enhver pris.
‘Jomfru Maria’ er instrueret af DJ Caruso (‘Disturbia’) og dramaet afsløre en side af den ikoniske skikkelse, som vi aldrig før har set eller forestillet os.
Foruden allerede nævnte medvirker Ido Tako (‘The Vanishing Soldier’), Stephanie Nur (‘Lioness’), Susan Brown (‘Game of Thrones’), Ori Pfeffer (‘Hacksaw Ridge’), Mili Avital (‘Stargate’) og Eamon Farren (‘The Dig’) i rollen som Satan!
Se ‘Jomfru Maria’ på Netflix Danmark fra den 6. december.