Studio Ghiblis ‘Grave of the Fireflies’ kommer på Netflix
20/08/2024 | FlixfilmMens vi venter på at ‘Drengen og hejren’ kommer på Netflix, kan Netflix nu tilføje en anden animeret film produceret af det legendariske japanske animationsstudio Studio Ghibli.
Der er tale om den animeret krigsfilm ‘Grave of the Fireflies’ fra 1988.
Netflix har købt rettighederne til at vise filmen i mere end 190 lande, heriblandt Danmark.
Artiklen fortsætter under annoncen
‘Grave of the Fireflies’ kan ses på den danske Netflix fra den 16. september. Det kunne vi afsløre tidligere i vores artikel om kommende film og serier på Netflix.
Historien foregår i Japan under Anden Verdenskrig og følger livet for to søskende, Seita og hans lillesøster Setsuko, som bliver forældreløse, efter deres by bliver bombet af amerikanske styrker.
Deres mor dør af alvorlige forbrændinger pådraget under bombningen, og deres far, som tjener i den japanske flåde, er fraværende, hvilket efterlader børnene til at klare sig selv.
Seita og Setsuko flytter i første omgang ind hos en tante, men spændingerne stiger, efterhånden som fødevarer bliver knappe, og tanten bliver mere og mere irriteret over at skulle tage sig af dem.
Til sidst forlader søskendeparret hjemmet og forsøger at overleve alene i et forladt bombeskjul. På trods af Seitas bedste anstrengelser for at sørge for sin søster forværres deres situation på grund af mangel på mad og lægehjælp.
Artiklen fortsætter under annoncen
Filmen er bredt anerkendt som en stærk og hjerteskærende skildring af krigens menneskelige omkostninger. Den er instrueret af Isao Takahata, som var med til at grundlægge animationsstudiet Studio Ghibli sammen med Hayao Miyazaki.
Netflix har allerede rettighederne til alle 22 film fra Studio Ghibli, heriblandt ‘Chihiro og heksene‘, ‘Det levende slot‘ og ‘Min Nabo Totoro‘, og ‘Grave of the Fireflies’ er således den sidste der mangler at blive tilføjet – foruden ‘Drengen og hejren’ som snart får premiere.
Se ‘Grave of the Fireflies’ på Netflix Danmark fra den 16. september.