Superhelteserien Agent Carter på Netflix Danmark
18/02/2015 | FlixfilmNetflix Danmark har i dag premiere på den nye serie Marvel’s Agent Carter, der følger karakteren Peggy Carter, som blandt andet kendes for Captain America filmene.
Marvel’s Agent Carter vises stadig på TV i USA og det må derfor anses som værende ret spektakulært at serien allerede kan ses på Netflix Danmark. Dette er ligeledes årsagen til, at de sidste to afsnit af sæson 1 endnu ikke kan ses. De sidste afsnit bliver vist på TV henholdsvis d. 17. og 24. februar. Hvorvidt Netflix tilføjer afsnittene umiddelbart efter tv-premieren, vides ikke.
I Marvel’s Agent Carter følger man Peggy Carter fra Marvel Universet, der skal balancere sit administrative arbejde med sin deltagelse i hemmelige missioner for Howard Stark, samtidig med hun skal kæmpe med normerne som enlig kvinde i 1940’ernes Amerika.
Peggy Carter spilles af Hayley Atwell, som også har haft rollen i Captain America: The First Avenger og Captain America: The Winter Soldier. Hun medvirker desuden også i den kommende Avengers: Age of Ultron.
Artiklen fortsætter under annoncen
I Marvel’s Agent Carter medvirker også James D’Arcy (Cloud Atlas) som Edwin Jarvis, Chad Michael Murray (One Tree Hill) som Agent Jack Thompson, Enver Gjokaj (Dollhouse) som Agent Daniel Sousa og Shea Whigham (The Wolf of Wall Street) som Chief Roger Dooley.
Serien har generelt fået gode anmeldelser i USA og seertallet her ligget mellem 7-10 millioner per afsnit.
Se Marvel’s Agent Carter på Netflix Danmark: Link.
Fremragende serie!
Helt enig
glæder mig til at sidste afsnit snart kommer 🙂