Er du en af de heldige, der har et 4K Ultra HD TV stående hjemme i stuen og samtidig abonnere på det store Netflix-medlemskab, så har Netflix netop gjort en ny kortfilm tilgængelig, som giver den hele armen hvad angår effekter og billedkvalitet. Filmen hedder Meridian og kan findes på streamingtjenesten Netflix.
Meridian er lavet til intern brug hos Netflix til at teste og evalurere alt fra ydeevne af video codecs til måden signalet fra Netflix ser ud på et 4K Ultra HD TV. Filmen er således optaget i rigtig 4K HDR med 60 frames per sekund og med en brigtness op til 4000 nits samt Dolby Atmos lyd. Meridian præstere dermed noget af det ypperste indenfor videoteknologi med grafik, som kan få selv de bedste encodere til at svede. Der er f.eks. gammel, grynet video med en masse støv samt cigaretrøg, tåge, bagvedliggende objekter i bevægelse samt andre former for visuel støj.
Netflix har altid gjort et stort nummer ud af at være på forkant med fremtidens tv og nu kan streamingtjenesten annoncere, at de over den kommende tid vil udvide udvalget med flere film og serier i High Dynamic Range (HDR). Det skriver Netflix på deres officielle blog.
Man kan allerede se film og serier i den superhøje kvalitet 4K Ultra HD, men hvor 4K “blot” byder på flere pixels, så giver HDR bedre pixels med mere dybe. TV som kan vise HDR viser også flere detaljer i mørke og har et kæmpe farvespektrum, som kommer tæt på den virkelige verden. Teknologien er allerede fremragende, men vil stensikkert blive bedre med årene og det er derfor Netflix vælger at satse på dette og give deres medlemmer mulighed for at se film og serier med det bedste billede.
For et år siden introducerede Netflix, at deres streamingtjeneste nu understøttede den superhøje billedkvalitet 4K Ultra HD og til trods for, at både teknologiens udbredelse og indhold på daværende tidspunkt var sparsomt, har Netflix fortsat satsningen på 4K. Nu kan Netflix omend afsløre, at de har premiere på flere serier i 2015, som vil blive tilgængelig i 4K.
Den nye Breaking Bad spin-off-serie Better Call Saul er en af de serier, som netop nu kan findes i 4K på Netflix. Senere på måneden kommer også House of Cards sæson 3 og i marts gælder det den nye thriller-serie Bloodline. Alle vil kunne ses i 4K.
Herudover kommer serierne Marvel’s Daredevil, Marco Polo sæson 2, Narcos samt Sense8, fra skaberne af The Matrix og Jupiter Ascending, også i 4K.
Hvis man ønsker at se Netflix i bedste billedkvalitet med Ultra HD, så kræver det nu, at man køber det store familie-abonnement modsat det til 79 kr om måned som man tidligere kun nøjes med.
Den nye abonnementsændring betyder dermed at man som medlem skal betale 109 kr om måneden for at kunne se Netflix i 4K Ultra HD. Den højere pris giver dog også mulighed for at man kan se Netflix på 4 skærme samtidig, mod 2 skærme som det billigere abonnement normalt giver adgang til.
Abonnementsændringen berører dog i første omgang kun nye kunder, men hvorvidt og eventuelt hvornår nuværende Netflix-medlemmer vil blive ramt af ændringerne er der indtil videre ingen oplysninger om.
For at kunne se Netflix i 4K kræver det i øvrigt at man har et fjernsyn, der understøtter den bedre billedkvalitet og at man har en internetforbindelse på mindst 15 Mbps.
Er du så heldig, at være i besiddelse af en fladskærm der kan vise Netflix i den superhøje 4K Ultra HD kvalitet, så kan du snart se frem til et større udvalg.
Netflix har nemlig tilføjet alle Breaking Bad afsnit i 4K, således man nu kan se kemilæreren Walter Whites op og nedture i den bedste billedekvalitet. I Danmark er alle afsnit af Breaking Bad som bekendt ikke tilgængelige endnu, men det forventes, at alle afsnit også vil være klar i 4K opløsning efter den 15. juli, hvor sidste og anden del af sæson 5 kommer på Netflix Danmark.
Udover Breaking Bad kan man på Netflix også finde House of Cards sæson 2 og nogle naturprogrammer i Ultra HD.