Netflix har nu officielt lanceret 4K Ultra HD indhold på streamingtjenesten. Netflix forventer dog ikke, at Ultra HD vil være mainstream blandt befolkningen før om 5 år. Til den tid forudser Netflix, at alle tv i handlen vil kunne vise det nye format. Dermed skal man nok heller ikke forvente, at udvalget af 4K titler bliver overvældende før om nogle år.
Der er indtil videre kun tale om enkelte film og serier i 4K Ultra HD, heriblandt Netflix-serien House of Cards, vel og mærke kun sæson 2, og et par naturprogrammer. Senere på året kommer den populære serie Breaking Bad også på Netflix i den superhøje opløsning. Det forventes dog, at de kommende Netflix-serie som Orange Is the New Black og Hemlock Grove også vil blive tilgængelige i 4K Ultra HD.
Hvis du har været ude og investere i et helt nyt fladskærms-tv med 4K teknologi, så kan du nu se Netflix i superhøj opløsning. Flere medier rapporterer nemlig, at streamingtjenesten Netflix er begyndt at gøre indhold tilgængelig i den nye billedteknologi, der er dobbelt så god som Full HD. Det er dog kun nye fjernsyn fra producenter Sony, Samsung og LG, som på nuværende tidspunkt kan se Netflix i 4K. Det gælder dermed ikke computerskærme eller andre enheder.
Udbuddet af film og serier i 4K Ultra HD er dog indtil videre meget begrænset. Det er kun Netflix’ egen originale serie House of Cards og et par naturprogrammer som kan ses i 4K. Netflix lover dog, at der kommer mere indhold i 4K i løbet af året og har allerede afsløret at den populære serie Breaking Bad også vil komme i den enestående billedkvalitet. Selvom der kommer mere indhold i 4K, så pointerer Netflix dog, at udbuddet ikke når at blive svimlende i løbet af 2014. Det er først til næste år, at Netflix forventer at 4K Ultra HD teknologien virkelig vil tage fart.
I forbindelse med elektronik-messen Consumer Electronics Show (CES) afslørede producenterne Sony, Samsung og LG, at deres kommende fjernsyn, vil understøtte Netflix i 4K Ultra HD, hvilket giver en super-høj billedeopløsning.
Til start vil der dog ikke være meget UHD-materiale tilgængelig på Netflix, da der simpelthen ikke er produceret særlig meget, men Netflix tilføjede under præsentationen, at alle deres fremtidige produktioner vil blive optaget i 4K Ultra HD. Dog er det allerede blevet annonceret, at House of Cards sæson 2 bliver tilgængelig i Ultra HD. Sony offentliggjorde desuden, at den populære serie Breaking Bad om den kræftsyge kemilærer Walter White, der begynder at lave amfetamin for at kunne betale hospitalsregningerne, ligeledes bliver tilgængelig på Netflix i 4K.
Hvis du var så heldig at få et nyt 4K Ultra HD fladskærms-TV i julegave, der kan vise superskarpe billeder, så kan du til foråret se Netflix-serien House of Cards i den høje billedeopløsning. Det bekræfter Neil Hunt, produktchef hos Netflix, til det amerikanske medie The Verge.
Det er dog kun specifikke tv-producenter som vil få den nye funktion, hvilke det drejer sig om, vil Netflix ikke afsløre på nuværende tidspunkt. “Til januar i forbindelse med elektronik-messen CES, vil producenterne selv afsløre om de kommer til at understøtte Netflix i 4K Ultra HD,” udtaler Neil Hunt. Den superhøje kvalitet kommer muligvis også til Xbox One og Playstation 4 i fremtiden, men det er endnu for tidligt at sige. Det kommer an på om teknologiens udbredelse og udvalget af film og serier i 4K-formatet bliver øget.
Netflix forventer at kunne vise film i det superskarpe 4K Ultra HD format indenfor 1-2 år. Det var Netflix’ Chief Product Officer, Neil Hunt som i forbindelse med et interview til The Verge afslørede planerne. 4K Ultra HD er et format som har fire gange så mange pixels som Full HD. Til sammenligning har Full HD en opløsning på 1920×1080 mens 4K Ultra HD har opløsning på 3840×2160.
Den Netflix eksklusive serie House of Cards blev i sin tid optaget i 4K Ultra HD og seriens instruktør, David Fincher har længe været en stor fortaler for formatet. Han har de seneste år optaget sine film i Ultra HD hvilket bl.a. inkludere The Social Network og The Girl with the Dragon Tattoo.
Det er dog usikkert hvornår internetudbyderne vil være parate til at kunne tilbyde det nye format da det uden tvivl vil kræve meget båndbredde. Man kan også forvente, at kun internetudbydere som i forvejen tilbyder Super HD vil kunne tilbyde Ultra HD.
For at kunne se 4K Ultra HD kræver det at man har et TV som understøtter formatet. På nuværende tidspunkt sælges disse TV dog ikke i almindelige elektronikforretninger.