Netflix laver ‘Jurassic World’-serie
06/06/2019 | FlixfilmStreamingtjenesten Netflix har netop præsenteret, at de i 2020 vil have premiere på ‘Jurassic World: Camp Cretaceous’, som er en ny animeret action-eventyr-serie, der baserer sig på blockbuster-filmen ‘Jurassic World’ fra 2015.
Det sker som led i et nyt samarbejde med Universal Pictures og Steven Spielbergs Amblin Entertainment.
Det oplyser Netflix i en pressmeddelelse.
‘Jurassic World: Camp Cretaceous’ følger en gruppe teenagere, der er blevet udvalgt til at få en oplevelse for livet i en lejr på den modsatte side af Isla Nublar. De kommer dog ikke til at være i fred for dinosaurerne og da bæsterne har ødelagt alt på deres vej, må gruppen holde sammen hvis de skal overleve – uden mulighed for kontakt til omverden.
Netflix har frigivet en kort teaser, som kan ses nederst i artiklen, der giver et indtryk af animationen.