Alle 180 afsnit af ‘Seinfeld’ kommer snart på Netflix
02/09/2021 | FlixfilmI 2019 kunne Netflix annoncere, at de havde købt de verdensomspændende rettigheder til den ikoniske komedieserie ‘Seinfeld’.
Nu er streamingtjenesten endelig klar til at løfte sløret for premieredatoen; Alle 180 episoder af den prisvindende serie får premiere den 1. oktober 2021.
Det afslører Netflix i en teaser, som kan ses nederst i artiklen, hvor de samtidig kalder serien for det “hotteste nye show i 2021”!
Det er naturligvis ikke helt korrekt eftersom første afsnit af ‘Seinfeld’ havde premiere på amerikansk tv i 1989.
Netflix oplyser, at alle afsnit vil være i 4K billedkvalitet.