Matt Groening, skaberen af ‘The Simpsons’ og ‘Futurama’, vender tilbage til Netflix med de sidste episoder af sin Netflix-serie ‘Disenchantment’ i september.
Netflix bekræfter dette og løfter sløret for traileren til den femte og sidste sæson, som kan ses nederst i artiklen.
I serien har man fulgt prinsesse Bean, der udvikler sig fra at være en modvillig prinsesse til at blive en modig oprører. Nu står hun over for en endelig konfrontation med sin onde mor, Dronning Dagmar.
Matt Groening, skaberen af ‘The Simpsons’, ‘Futurama’, samt Netflix-serien ‘Disenchantment’ er klar med nye afsnit af sidstenævnte.
Netflix har netop offentliggjort, at der den 20. september kommer 10 nye afsnit af ‘Disenchantment’.
Første sæson består af i alt 20 episoder, men der er på nuværende tidspunkt kun 10 episoder på Netflix, hvilket betyder at det er de resterende afsnit i sæson 1, som får premiere til september.
Der er dog mere i vente efter det; Netflix har nemlig allerede fornyet ‘Disenchantment’ med yderligere en sæson.
Streamingtjenesten Netflix har netop afsløret, at Matt Groenings (‘The Simpsons’, ‘Futurama’) Netflix-serie ‘Disenchantment’ er blevet fornyet med en sæson. Det betyder, at der kommer 10 nye afsnit i 2019, 2020 og 2021.
Det skriver Netflix i en pressemeddelelse.
Selvom det godt kan se ud som om at animationsserien ‘Disenchantment’ har fået grønt lys til hele yderligere tre sæsoner, så er der som nævnt blot tale om en enkelt sæson, da Netflix har valgt, at dele sæsonerne op i to.
De 10 afsnit af ‘Disenchantment’ som netop nu findes på Netflix Danmark er altså blot de ti første afsnit i sæson 1, mens de resterende 10 afsnit får premiere til næste år.
Der var store forventninger da ‘Disenchantment’ fik premiere da den er skabt af Matt Groening, som tidligere har stået bag ‘The Simpsons’ og ‘Futurama’. Anmeldelserne blev dog middelmådige med Flixfilms anmeldelse som et af de enkelte lyspunkter. Læs anmeldelsen her: Anmeldelse: ‘Disenchantment’ – sæson 1.
Animations-wunderkid Matt Groenings nye tegnefilmsserie er en lårklaskende morsom, godt struktureret og flot animeret omvæltning af fantasy-genren; fyldt med spidende satire, hurtige jokes og et herligt persongalleri.
I 1987 arbejdede en dengang 33-årig Matt Groening på ”The Tracey Ullman Show” og i april stiftede det amerikanske publikum for første gang bekendtskab med den gulnede Simpson-familie, bestående af Homer, Marge, Bart, Lisa og lille Maggie, i en række korte segmenter. To år senere var efterspørgslen på mere ”Simpsons” så stort, at FOX udviklede Simpsons´ eget program, med Groening og James L. Brooks som tovholdere, der fik premiere i december 1989. Og resten er amerikansk popkultur-historie.
Med mindre end en måned til premieren, kan Netflix nu løfte sløret til første fulde trailer til ‘Disenchantment’, som er en ny animationsserie for voksne, der er skabt af Matt Groening (‘The Simpsons’, ‘Futurama’).
Se trailer til ‘Disenchantment’ nederst i artiklen.
Det er den 17. august at ‘Disenchantment’ får premiere på Netflix, som tager seeren med til det forfaldne middelalderrige, Dreamland, hvor man følger den unge drukkenbolt, prinsesse Beans, uheldige færd, hendes kradsbørstige følgesvend Elfo og hendes personlige dæmon Luci. På deres vej møder den aparte trio orker, harper, dværge, ånder, trolde, hvalrosser og masser af fjolser i menneskelig form.