Netflix afslører ikke medlemstal for specifikke lande, men analytikere estimerer, at den amerikanske streamingtjeneste nu har rundet 2 millioner medlemmer i Danmark, Norge, Sverige og Finland.
Tallene fordeler sig således, at der i Danmark er 420.000 betalende Netflix-medlemmer, mens tallene for Norge, Sverige og Finland er henholdsvis 380.000, 800.000 og 400.000.
Til sammenligning var der på sammen tid i december 2013 blot lidt over 1 mio. abonnenter i Norden, hvilket signalerer at Netflix har haft en eksplosiv vækst de seneste år. Det skriver Digital TV Research.
Er det lang tid siden du har set Super HD-logoet på dit Netflix, så er du ikke alene. Det lader nemlig til at Super HD har skiftet navn til HD.
Der er ikke kommet nogle officiel bekræftelse fra Netflix, men flere brugere rapporterer om, at de ikke længere kan se Super HD selvom det tidligere var muligt. Kvaliteten er dog af den grund ikke blevet ringere, hvilket må betyde at Super HD har taget navneændring.
Netflix har ligeledes fjernet alle artikler omkring Super HD på deres hjemmeside, således der ikke længere kan findes noget information om videokvaliteten. Dette bestyrke også antagelsen om at navnet skulle være blevet ændret til HD.
Streamingtjenesten Netflix fortsætter deres kamp om de danske kunder og har mål om at nå ud til 900.000 husstande i Danmark inden år 2020. Det afslører Netflix-chefen Reed Hastings.
I sidste måned var Reed Hastings i København for at holde tale i forbindelse med The Cable Marketing Conference: Eurosummit 2014 og det var her, at han udtalte sig om streamingtjenestens fremtidige planer.
Målet for streamingtjenesten er, at nå ud til hver tredje husstand inden for de første syv år efter lancering. Da Netflix blev lanceret i Danmark sidst i 2012 svarer det til, at filmtjenesten vil have mindst 900.000 danske kunder i 2020.
Netflix er dog allerede godt på vej mod målet, da undersøgelser fra januar 2014 viste, at over 450.000 danske husstande har et Netflix-abonnement. Dermed er Netflix i løbet af de første to år nået halvvejs og indikationer viser, at kundetilstrømningen fortsætter.
Efter ønsker fra medlemmerne har Netflix netop gjort det muligt, at fjerne film og serier fra aktivitetslisten. Det er med andre ord blevet muligt, at fjerne/gemme titler som man har set for nylig.
Man fjerner en film ved at gå ind på sin aktivitetsliste. Der kan findes et direkte link til aktivitetslisten nedenfor. På denne liste kan man se en oversigt over alle de titler som man har set på streamingtjenesten. Modsat tidligere, er der nu et stort kryds (X) ude til højre ud fra hver film eller serie som man kan klikke for at fjerne den pågældende titel. Ved klik, vil titlen blive fjernet fra alle enheder i løbet af 24 timer.
Det er også muligt, at fjerne en hel serie med få klik. Her skal man blot fjerne et afsnit hvorefter man får muligheden for, at fjerne hele serien fra oversigten.
Netflix fremlagde forleden der kvartalsregnskab og her blev det afsløret at streamingtjenesten nu har over 50 millioner medlemmer på verdensplan. Det er en stigning på 12 millioner i forhold til samme tid sidste år.
I USA har Netflix 38 mio. medlemmer, mens de internationalt (andre lande end USA) har over 13 mio. medlemmer. Streamingtjenesten begrunder det høje antal medlemmer med at udvalget af kvalitets indhold er blevet endnu bedre. Her henvises der især til Orange Is the New Black sæson 2, som tiltrak en masse nye kunder. Serien var det mest populære indhold på Netflix i juni, også i Danmark.
Netflix vil dog ikke nøjes med det nuværende medlemstal for efter sommerferien lanceres Netflix i de europæiske lande; Tyskland, Frankrig, Østrig, Schweiz, Belgien og Luxembourg, og dermed forventes medlemstallet at stige yderligere. Det rygtes endvidere, at Netflix lanceres i Australien i løbet af 2015. Streamingtjenesten fortsætter dermed deres internationale ekspansion der begyndte med lanceringen i Canada i 2010.