‘Alle elsker Raymond’-skaberen Philip Rosenthal er på charmetur rundt omkring verden og smager på alskens eksotiske lækkerier. Hans serie opfinder ikke ligefrem den dybe tallerken indenfor mad og rejseprogrammer, men man er på en hyggelig streaming-rejse i selskab med en munter guide.
Tv-producenten/forfatteren Philip Rosenthal er kendt for at have skabt komedieserien ‘Alle elsker Raymond’ om den neurotiske hovedperson Raymond og hans lettere skøre familie. Men Rosenthal er også en stor madelsker. For nogle år siden skabte han madprogrammet ‘I’ll Have What Phil’s Having’, hvor han smagte på utallige smagsprøver verden over. Det koncept har han gentaget igen med det nye program ‘Somebody Feed Phil’ i samarbejde med Netflix.
Will Smith og Joel Edgertons fine samspil og hints af tidssvarende samfundssatire er blandt de bedste ting ved ‘Bright’, der ellers har nogle friske idéer med sit alternative fantasyunivers. Men typiske actionscener og en kedelig skurk hindrer filmen i at blive for alvor unik.
Instruktøren David Ayer er kendt for hårdkogte actionfilm tilsat rå vold og heftig brug af f-ordet. Før han instruerende egne film, skrev han den intense ‘Training Day’. Senere lavede Ayer på egen hånd det gode politidrama ‘End of Watch’ og sidste år kom han med den skuffende ‘Suicide Squad’, der gjorde ikke den store forskel for DC Comics-filmuniverset. Med den dyreste Netflix-satsning til dato med 90 millioner dollars i budgettet har Ayer nu lavet ‘Bright’ efter manuskript af Max Landis, der skrev den anderledes superheltefilm ‘Chronicle’ og han er søn af instruktøren John Landis (‘En amerikansk varulv i London’ og ‘Blues Brothers’).
Den flotte, tyske serie ‘Dark’ byder på meget mørke og mystik, men lider af mangel på ordentlig spænding. De spændende idéer drukner desværre i det sløve tempo og man mister ret hurtigt interessen for den gådefulde historie, der leger med mord og tidsrejser.
Flere lande udvikler indhold til Netflix og nu har Tyskland skabt deres bud på en Netflix-serie. Serien hedder ‘Dark, et dystert science fiction-drama skabt af makkerparret instruktør Baran bo Odar og forfatter Jantje Friese. Begge to har i deres interviews måtte sige at deres serie overhovedet ikke minder om ‘Stranger Things’. Men der er ting, der går igen i begge serier. Et barn der er forsvundet, mystiske kræfter der er på spil og et sted der muligvis holder nøglen til et mysterium. Alt sammen lyder som oplagte sammenligninger, men det er kun på overfladen. For der er andet på spil i ‘Dark’.
‘Godless’ er en klassisk, smukt filmet western uden de helt store overraskelser, men der spilles flot og veloplagt over hele linjen af skuespillerne. Har man en svaghed for skuddueller, hårdkogte banditter og jernstærke kvinder, er ‘Godless’ værd at tjekke ud trods det noget langsomme tempo.
Westerns er noget af det mest ærkeamerikanske genre, der findes. I Hollywoods gamle dage kom der westerns i stribevis, ligesom der i dag kommer superhelte-film i større mængder. Western-genren dødede efterhånden ud lige indtil til de store 1990-hits ‘Danser med ulve’ og ‘De Nådesløse’. De fantastiske film kom og skabte en mindre renæssance, så længe det varede. Nu om dagene kommer der få westerns ud i ny og næ og ofte i tv-form, så som ‘Deadwood’ og ‘Hell on Wheels’.
‘Jim & Andy: The Great Beyond’ er en underholdende dokumentar med Jim Carrey i centrum om skabelsen af Andy Kaufman-portrættet ‘Man on the Moon’. Men samlet set er den et noget ujævnt portræt om Carreys gale method acting deroute og man bliver ikke klogere på galskaben bag galskaben.
I den fine Hollywood-satire ‘Tropic Thunder’ giver Robert Downey Jr.’s gale method acting-skuespiller-figur en længere monolog om skuespillere, der giver slip på sig selv og bliver til de figurer, de spiller. Ben Stillers figur spillede en retarderet bonderøv, gav den hele armen og hans film ‘Simple Jack’ floppede. Til det siger Downey til Stiller: ”You went full retard, man. Never go full retard!” I Jim Carreys tilfælde med rollen som Andy Kaufman, he went full Kaufman!