Mens at regeringen og de øvrige partier heftigt diskuterer om streamingtjenesterne skal tvinges til at betale et kulturbidrag, så der kan bliver lavet flere danske film og serier, så er Netflix snart klar med den nye danske serie ‘Skruk’. Det sker blot få uger efter at streamingtjenesten havde premiere på deres første danske spillefilm nogensinde.
‘Skruk’ har eksklusiv premiere på Netflix den 8. juni, og i anledning af den snarlige premiere har tjenesten netop frigivet første trailer, som kan ses nederst i artiklen.
Serien, der har den engelske titel ‘Baby Fever’, er et romantisk komediedrama i seks dele om fertilitetslægen Nana og de klienter, hun møder og behandler … og lyver for!
Den danske dramaserie ‘Borgen’ vendte i år tilbage på skærmen med sæson 4 eller ‘Riget, Magten og Æren’, som den nye sæson også er navngivet.
Netflix har i samarbejde med DR været med til at finansiere den nye sæson, som de seneste par uger har været vist på dansk tv.
Nu er Netflix imidlertid klar til at afsløre, at den nye sæson af ‘Borgen’ lander på streamingtjenesten i Danmark den 14. april. Der vil dermed være rig mulighed for at streame hele sæsonen hvis man missede den på tv.
‘Borgen – Riget, Magten og Æren’ får premiere på Netflix i resten af verden den 2. juni.
I dag har Netflix offentliggjort ‘Kærlighed for voksne’ – streamingtjenestens første dansksprogede Netflix-film med prisvindende Dar Salim (‘Sort Krabbe’, ‘Borgen’, ‘Game of Thrones’) og Sonja Richter (‘Elsker dig for evigt’, ‘Broen’, ‘Afdeling Q: Kvinden i buret’) i hovedrollerne.
Thrilleren bliver instrueret af den anerkendte instruktør Barbara Rothenborg (‘Hvide Sande’, ‘En-to-tre-nu!’, ‘SJIT Happens’) og er baseret på romanen af samme navn skrevet af Anna Ekberg, som er blevet solgt til ni lande, inklusive Frankrig, Italien og Spanien.
Det skriver Netflix i en pressemeddelelse.
‘Kærlighed for voksne’ (‘Loving Adults’) er en thriller fyldt med en masse uventede drejninger, og hvor intet er, som det ser ud til.