Der er ikke noget bedre end at blive opslugt af en spændende serie hvor man ikke kan vente med at streame næste afsnit.
Men serier med utallige afsnit og sæsoner kan godt virke som en uoverskuelig opgave at komme igennem.
Heldigvis findes der en masse miniserier på Netflix, som man nemt kan færdiggøre på en enkelt weekend. En mini-serie kendes ved at den oftest består af 5-10 afsnit og byder på en afsluttende historie.
I denne artikel har vi samlet de 10 bedste mini-serier, som netop nu kan streames på Netflix Danmark.
Se blandt andet fem teenagere i et mareridt, da de bliver falskt anklaget for et brutalt angreb, en ung kvinde, som beskyldes for at lyve om en voldtægt, samt en filmproducent, som falder ned i et hallucinatorisk kaninhul med sex, magi, hævn – og killinger.
Se de bedste mini-serier på Netflix herunder – i vilkårlig rækkefølge;
Den 14. maj har streamingtjenesten Netflix premiere på en helt ny mini-serie fra den anerkendte serieskaber Ryan Murphy (‘American Horror Story’, ‘The Politician‘, ‘Ratched‘).
‘Halston’ er navnet på serien, som har den prisvindende skuespiller Ewan McGregor (‘Trainspotting’, ‘Obi-Wan Kenobi’) i hovedrollen.
Det skriver Netflix i en pressemeddelse, som samtidig kan løfte sløret for de første billeder, som kan ses nederst i artiklen.
Miniserien ‘Halston’ følger den legendariske modedesigner (Ewan McGregor), som skaber et verdensomspændende modeimperium, der er synonymt med luksus, sex, status og berømmelse.
Netflix har i dag offentliggjort traileren til den nye serie-satsning ‘The Eddy’, der instrueres af Damien Chazelle, som tidligere har stået bag ‘Whiplash‘ og Oscar-vinderen ‘La La Land‘.
Find trailer nederst i artiklen.
‘The Eddy’ beskrives som værende et livligt musikalsk drama om den tidligere musiker Elliot Udo, som nu driver jazzklubben The Eddy i det moderne Paris.
Han kæmper for at holde klubben åben, styre husorkestret og håndtere sin fortid. Men da han finder ud af at partneren har gang i lyssky forretninger kommer det hele ud af kontrol.
De 23. juni blev 12 drenge og deres fodboldtræner fanget i Tham Luan Nang Non-grotten i det nordlige Thailand grundet kraftig regn.
Grotten blev oversvømmet og efter flere ugers søgen blev de fundet i live, og den 10. juli efter en større redningsaktion lykkedes det at redde alle ud i sikkerhed.
Historien var blandt sommerens mest omtalte, og nu vil streamingtjenesten Netflix lave historien om til en mini-serie.
Det oplyser Netflix i en pressemeddelelse.
“Vi kan bekræfte, at vi arbejder på en original miniserie med i samarbejde med SKE Global og 13 Tham Luang Company Limited om at bringe den utrolige historie om den thailandske huleredning ud til vores publikum over hele verden på Netflix” lyder det fra streamingtjenesten.
Netflix kan i dag afsløre, at deres mørke komedieserie ‘Maniac’ med Emma Stone (‘Birdman’, ‘Superbad’) og Jonah Hill (‘The Wolf of Wall Street’, ‘Superbad’) får premiere på streamingtjenesten den 21. september.
Det oplyser Netflix til Flixfilm, som samtidig har frigivet en teaser, der kan ses nederst i artiklen.
Oscar-vinderen Sally Field fra blandt andet ‘Forrest Gump’ og ‘Lincoln’, samt Justin Theroux (‘American Psycho’, ‘Mulholland Drive’) medvirker også i serien, som instrueres af Cary Fukunaga (‘True Detective’, ‘Beasts of No Nation’).
‘Maniac’ der er baseret på en norsk serie fra 2015, handler om to indsatte på et psykiatrisk hospital, som lever et fantasifuldt og spændende liv med eventyr og romantik – i deres hoveder. De bliver dog tilbud i at deltage i et nyt medicinsk forsøg, som gerne skulle sende dem på rette spor. Doktoren hævder nemlig, at hans piller kan reparere alt i hjernen, hvad end der er tale om hjertesorg eller sindssygdom, men forsøget går alt andet en problemfrit.