Snart uddeles de prestigefyldte Oscar-priser og selvom årets nominerede film ikke er at finde på streamingtjenesten Netflix, så kan mange af de tidligere Oscar-vindere findes på Netflix Danmark. Herunder har vi samlet et par stykker af de Oscar-vindende film;
The Hurt Locker
Dette medrivende drama fra 2008, som er instrueret af Kathryn Bigelow, følger en amerikansk bomberydningsenhed, der er udsendt til Irak. Filmen var nomineret til hele 8 Oscars, men endte med at få 6 med hjem, heriblandt prisen for bedste instruktør.
Tiger på spring, drage i skjul
Filmen Tiger på spring, drage i skjul var nomineret til årets bedste film. Den pris vandt filmen dog ikke, men instruktøren Ang Lee kunne rejse hjem med 4 andre Oscars i bagagen. Den handler om en ung kvinde i det gamle Kina, som længes efter et eventyrligt liv frem for et kedeligt arrangeret ægteskab.
Netflix tilbyder mange timers underholdning, men hvis du ikke vil spilde din tid med middelmådige film, bringer vi her en liste over de bedste Oscar-vindende film på Netflix. Listen er baseret på vores egne holdninger.
Eternal Sunshine of the Spotless Mind
Da Joel Barish (Jim Carrey) erfarer, at hans ekskæreste (Kate Winslet) gennemgik en eksperimentel medicinsk behandling for at udslette alle minder om ham, beslutter han at gøre det samme med hende. Et mystisk drama som vandt prisen for bedste manuskript.
There Will Be Blood
En ambitiøs guldgraver (Daniel Day-Lewis) får succes og forvandler en simpel landsby til et vækstcentrum, hvilket vækker den karismatiske unge prædikant. Daniel Day-Lewis vandt en Oscar for bedste hovedrolle, mens film blev nomineret til yderligere 7 Oscars.
No Country for Old Men
Llewelyn Moss (Josh Brolin) falder tilfældigt over et blodigt gerningssted, en bil med heroin og to mio. dollars i kontanter og tager pengene og udløser derved en ukontrollabel voldsspiral. No Country for Old Men vandt 4 Oscars heriblandt bedste film.