Netflix klar med premieredato på ‘Lucifer’ sæson 4
10/04/2019 | FlixfilmSidste år kunne streamingtjenesten Netflix afsløre, at de havde købt rettighederne til DC-serien ‘Lucifer’, som var blevet droppet af tv-kanalen FOX.
Nu kan Netflix så endelig offentliggøre at 8. maj bliver premieredatoen på den længeventede nye og eksklusive ‘Lucifer’ sæson 4.
Det skriver Netflix i en pressemeddelelse og kan samtidig løfte sløret for en kort teaser, der kan ses nederst i artiklen.
Netflix valgte, at kaste sig over serien efter en større #SaveLucifer-kampagne havde hærget de sociale medier i kølvandet på seriens aflysning. Det skete dog ikke uden konkurrence fra streamingtjenesterne Amazon Prime og Hulu, som også var ude efter ‘Lucifer’.