‘The Silence’ – Ny horrorfilm fra instruktøren bag ‘Annabelle’
26/03/2019 | FlixfilmDen 12. april har streamingtjenesten Netflix premiere på den skrækindjagende horrorfilm ‘The Silence’, som er instrueret af John R. Leonetti, der stod bag gyser-successen ‘Annabelle’ fra 2014.
Mens verden bliver angrebet af skræmmende væsner, der jagter deres menneskelige bytte vha. lyd, gemmer den 16-årige teenagepige Ally Andrews (Kiernan Shipka), som mistede hørelsen da hun var 13 år og hendes familie sig på et fjernt skjulested. Men her opdager de en uhyggelig kult, der er ivrige efter at udnytte Allys øgede sanser.
Til trods for den snarlige premiere på ‘The Silence’ har Netflix endnu ikke offenliggjort en trailer eller klip fra filmen.
UPDATE: Netflix har netop udsendt traileren, som kan ses nederst i artiklen.
Fans af gysergenren vil måske mene, at handlingen minder lige lovlig meget om ‘A Quiet Place’ fra 2018, men ‘The Silence’ er faktisk baseret på en novelle af samme navn af Tim Lebbon fra 2013. Så uanset hvordan man vender og drejer det byder ‘The Silence’ på en original historie.