Efter fire banebrydende sæsoner er den foruroligende Netflix-serie ‘Black Mirror’ tilbage med tre nye afsnit den 5. juni.
Det skriver Netflix i en pressemeddelse og har samtidig frigivet en trailer, der kan ses nederst i artiklen.
‘Black Mirror’ sæson 5 er som sagt på blot tre episoder, men denne gang er der tale om en stjernespækket sæson med bl.a. Anthony Mackie, Miley Cyrus, Yahya Abdul-Mateen II, Topher Grace, Damson Idris, Andrew Scott m.fl. på rollelisten.
‘Black Mirror’ er en antalogiserie som handler om vores fælles problemer med den moderne verden, med hver episode som sin egen historie med en skarp, spændende fortælling med temaer inden for moderne techno-paranoia.