‘The Last Kingdom’-filmen ‘Seven Kings Must Die’ kommer ikke til Danmark
20/02/2023 | FlixfilmDe danske fans af den anmelderoste historiske dramaserie ‘The Last Kingdom’ har ikke haft det nemt.
På trods af at streamingtjenesten Netflix siden tredje sæson har ejet serien, så har indviklede rettigheder betydet, at de nyeste episoder af ‘The Last Kingdom’ ikke er udkommet i Danmark på samme tid som i resten af verden.
‘The Last Kingdom’ sluttede sidste år med sæson 5 og mens denne sæson endnu ikke har haft premiere i Danmark, så kan Netflix nu afsløre endnu en dårlig nyhed for de danske ‘The Last Kingdom’-fans.
Artiklen fortsætter under annoncen
Den kommende film ‘Seven Kings Must Die’, som bliver den endelig afslutning på ‘The Last Kingdom’ er nemlig ikke planlagt til at få premiere i Danmark.
Det skriver amerikanske Variety.
Filmen har global premiere den 14. april, men atter må danskerne se sig forbigået.
Efter Kong Edwards død kæmper angribere og rivaliserende arvinger i ‘Seven Kings Must Die’ om kronen, og Uthred (Alexander Dreymon) må igen på eventyr med sine kammerater, mens de forsøger at danne et forenet England.
Det vurderes, at efterfølgeren ‘Seven Kings Must Die’ får premiere på den danske Netflix på et senere tidspunkt.
Artiklen fortsætter under annoncen
Samtidig rygtes det, at de danske Netflix-medlemmer snart få lov til at se den sidste og femte sæson af ‘The Last Kingdom’, som skulle blive tilgængelig på streamingtjenesten i løbet af april. Dette er dog endnu ikke bekræftet.
I serien ‘The Last Kingdom’, som oprindelig debuterede på BBC før den røg til Netflix, forsvarer Alfred den Store sit kongedømme imod fjenden fra Norden, mens Uhtred, som er angelsaksisk af fødsel, men opvokset som viking, ønsker at hævde sin fædrene arv.
Se ‘The Last Kingdom’ på Netflix Danmark.