‘The Night Agent’ sæson 2 på vej
31/03/2023 | FlixfilmStreamingtjenesten Netflix har netop meddelt, at den mest populære serie i Danmark i øjeblikket, vender tilbage med nye afsnit.
Der er tale om den intense konspirationsthriller-serie ‘The Night Agent’, som havde premiere for blot lidt over en uge siden.
‘The Night Agent’ har været en af de bedste lanceringer for Netflix nogensinde, og fik et seertal på over 168 millioner timer efter få dage.
Artiklen fortsætter under annoncen
Det afspejler sig også i den hurtige offentliggørelse af sæson 2, da streamingtjenesten oftest plejer at vente en måned med at evaluere om en serie skal fortsætte eller lukke.
‘The Night Agent’ sæson 1 havde premiere den 23. marts, og følger FBI-agenten Peter Sutherland (Gabriel Basso), som arbejder i kælderen under Det Hvide Hus. Her passer han en nødtelefon for amerikanske spioner.
Telefonen ringer stort set aldrig, men en dag får han et kald fra Rose Larkin, der er skræmt fra vid og sans. Han beslutter sig derfor at beskytte Rose, og finder hurtigt ud af at hun er forbundet til en farlig konspiration, der kan true landet og dem i det ovale kontor.
Serien, der beskrives som en sofistikeret, karakterdreven, action-thriller, er skabt af Shawn Ryan (‘S.W.A.T.’, ‘The Shield’), og har Gabriel Basso (‘Super 8’, ‘The Kings of Summer’), Hong Chau (‘Watchmen’), D. B. Woodside (‘Lucifer’), Fola Evans-Akingbola (‘Black Mirror’), Eve Harlow (‘The 100’) m.fl. på rollelisten.
Der er ingen oplysninger om hvornår det forventes at sæson 2 kan lanceres.
Se ‘The Night Agent‘ på Netflix Danmark.