Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » ‘The Rain’ – Dansk katastrofe-serie fra Netflix med Mikkel Boe Følsggard

‘The Rain’ – Dansk katastrofe-serie fra Netflix med Mikkel Boe Følsggard

26/06/2017 | Flixfilm

Sidste år kunne streamingtjenesten Netflix annoncere, at de havde påbegyndt forberedelserne til deres første danske originale Netflix-serie ‘The Rain’.

Nu begynder produktionen og optagelserne, og Netflix kan således offentliggøre flere informationer om serien, der får eksklusiv premiere på Netflix i 2018.

Serien, som tager udgangspunkt i en ødelæggende biologisk katastrofe, er skabt af Jannik Tai Mosholt (Borgen, Rita, Bedrag), Esben Toft Jacobsen (Den kæmpestore bjørn, Fjerkongens rige) og Christian Potalivo (The New Tenants, Lang historie kort). Serien er skrevet af Jannik Tai Mosholt, som også fungerer som showrunner på serien sammen med producer Christian Potalivo. Miso Film producerer serien sammen med Jonas Allen og Peter Bose, der begge fungerer som executive producers, skriver Netflix i en pressemeddelelse.

Civilisationen, som vi kender den, er forsvundet. Seks år efter en brutal virus har udslettet størstedelen af den skandinaviske befolkning, tilslutter et ungt søskendepar sig en gruppe unge overlevende og begiver sig ud for at finde ud af, om en ny verden er opstået et andet sted. De håber alle, at søskendeparrets far er et sted derude med svar. Udenfor det civiliserede samfunds regler har hver af de unge medlemmer af gruppen frihed til at være, den de vil. Men de kæmper med sig selv og det faktum, at der selv i en post-apokalyptisk verden er kærlighed, jalousi, overgangen fra barn til voksen og alle de problemer, som de troede, de havde efterladt, da civilisationen forsvandt.

Artiklen fortsætter under annoncen

I hovedrollerne er Mikkel Boe Følsggard (En kongelig affære), Alba August (Gidseltagningen), Lucas Lynggaard Tønnesen (Tidsrejsen) og Lars Simonsen (Broen, Broderskab). Derudover medvirker Iben Hjejle (Dicte, High Fidelity), Lukas Løkken (En-to-tre-nu!), Angela Bundalovic (Blodsøstre), Sonny Lindberg (Når solen skinner), Jessica Dinnage (Mesteren) og Johannes Kuhnke (Force Majeure). Produktionen finder sted i Danmark og Sverige.

LÆS OGSÅ:   'The Madness': Colman Domingo på flugt i nervepirrende Netflix-serie

‘The Rain’ vil blive instrueret af den anerkendte danske instruktør Kenneth Kainz (Dicte, Skammerens datter) og Natasha Arthy (Forbrydelsen, Fightgirl Ayse).

Erik Barmack, Vice President of International Original Series hos Netflix, siger: “Skandinavien er kendt over hele verden for spændende storytelling og medrivende tv. Vi er glade for at arbejde sammen med så dygtige, lokale skuespillere, forfattere og instruktører for at bringe en ny, stor historie ud til et globalt publikum.”

Jannik Tai Mosholt siger: “Civilisationen er skrøbelig. Den er skabt over tusinder af år baseret på ren overlevelse. Og nu, efter en pludselig indskydelse af inspiration, tror vi mennesker, at vi har alt under kontrol. Jeg vil undersøge, om dette er sandt. Hvad er der tilbage af os, når civilisationen forsvinder på et øjeblik. Hvordan overlever vi? Går vi tilbage til at være dyr, eller træder vi i karakter og insisterer på at bringe humanitet ind i en umenneskelig verden. Jeg er meget glad for at være med til at skabe denne serie sammen med Netflix og Miso Film, og jeg kunne ikke være mere begejstret over de medvirkende. Jeg glæder mig til at sætte dem ind i et post-apokalyptisk Skandinavien, hvor alle de lige linjer i det kontrollerede nord er fjernet, og den ukontrollerede natur tager over.”

‘The Rain’ får global premiere på Netflix i 2018, og vil være tilgængelig for Netflix’ mere end 100 millioner medlemmer verden over.




1 kommentar til ‘The Rain’ – Dansk katastrofe-serie fra Netflix med Mikkel Boe Følsggard

  1. Niels - kl. 20:32, 07-05-2018:

    Jeg forstår ikke den positive omtale? Ja, det er stort, at en dansk film ryger på Netflix. Men det er så det. Min observationer efter at have kæmpet mig igennem de to første afsnit er, at plottet er juvenilt – grænsende til det pinlige. De to børn overspiller deres roller så man krummer tær. Ansvaret for det, er ikke børnenes, men kan kun kan henføres på fejl-casting og en svag instruktion. Jeg står af serien her. kan simpelthen ikke klare mere. Vi har så mange dygtige instruktører. Hvorfor ikke lade en af dem komme til, før Danmarks gode filmiske ry og rygte lider overlast?

Skriv kommentar






Netop tilføjet på Netflix
28/11 The Madness (Sæson 1)
(Sæson 1)

Da en medieekspert opdager et lig dybt inde i Poconos-skoven, anklages han for mordet på en berygtet racist.

I Edo-haremmets gemakker afdækker to nyankomne politiske intriger, rivalisering og en hævngerrig ånd, som kun en omvandrende medicinsælger kan bandlyse.

28/11 Asaf (Sæson 1)
(Sæson 1)

En far prøver at håndtere sin skilsmisse, mens han bliver trukket ind i den kriminelle underverden. Hvad bliver hans næste træk, når hans søns liv på spil?

28/11 Is it Cake? Højtider (Sæson 1)
(Sæson 1)

Kagekunstnere fra de foregående sæsoner vender tilbage for at tilberede lækre kopier af skøjter, nøddeknækkere med mere i denne juleudgave af den vilde bagekonkurrence.


Se alle nye film og tv-serier