Følg Flixfilm på Facebook - Netflix nyheder

Flixfilm » Nyheder » To nye ansigter i Stranger Things sæson 2

To nye ansigter i Stranger Things sæson 2

24/10/2016 | Flixfilm

stranger-things-saeson-2-nyt-netflixEfter at Netflix-serien Stranger Things blev sommerens helt store streaming-hit, har Netflix optrappet produktionen af sæson 2 og kan således afsløre et par nye detaljer om den kommende sæson.

Det skriver streamingtjenesten Netflix i en pressemeddelelse.

To nye skuespillere vil få fremtrædende roller i Stranger Things sæson 2. Den første er Dacre Montgomery (Power Rangers), som vil varetage rollen som Billy, der er Max’s stedbror og fuld af selvtillid. Han er en rigtig kvindebedårer, god til ølspil og kører i en sort Camaro. Men under hans fremtrædende karisma gemmer sig voldelige og uforudsigelige hændelser.

Herudover er Sadie Sink (The Americans, Blue Bloods) blevet castet til rollen som Max, som er en hård og selvsikker pige, hvis væremåde oftest ses hos drenge. Hun har dog en turbulent fortid og er generelt mistroisk over folk omkring hende.

Artiklen fortsætter under annoncen

Netflix kan foruden afsløre, at Joe Keery, som spiller Steve Harrington, og Noah Schnapp, som spiller Will Byers, begge vil få mere fremtrædende roller i sæson 2.

Stranger Things sæson 1 havde premiere på Netflix Danmark den 15. juli 2016, men allerede inden premieren skabte serien en del buzz og fik internettet til at gløde da de første klip fra serien viste stor inspiration fra klassikerne E.T., Super 8, X-Files, og The Goonies.

LÆS OGSÅ:   Anmeldelse: 'Investigation Alien'

Efter premieren eksploderede hypen og omtalen af Stranger Things, og serien blev dermed en af streamingtjenestens største serie-hits. Netflix skrev desuden i deres seneste kvartalsregnskab, at netop Stranger Things var årsagen til filmtjenestens gode regnskab og markante medlemsfremgang.

I Stranger Things forsvinder en dreng på mystisk vis, og hans mor (Winona Ryder) igangsætter en større efterforskning sammen med det lokale politi. Undervejs afsløres en række mysterier om bl.a. den amerikanske regerings top-hemmelige eksperimenter, nogle uhyggelige overnaturlige kræfter og en meget mystisk lille pige.

Stranger Things sæson 2 får premiere på Netflix Danmark i 2017. Se første sæson af Stranger Things på Netflix i dag.




Skriv kommentar






Netop tilføjet på Netflix

En Broadway-danserinde vil redde sine forældres lille natklub i provinsen og opfører en julerevy – hvor hun møder en mand, der kan alle de rigtige trin.

20/11 Vores verdenshave (Sæson 1)
(Sæson 1)

Oplev livet under havets overflade i denne utrolige dokumentarserie, der udforsker hvert af Jordens fem oceaner.

20/11 Tilbedelse (Sæson 1)
(Sæson 1)

Da en 16-årig pige forsvinder, dukker der hemmeligheder op, som chokerer et lille lokalsamfund, mens venner og familie forsøger at rekonstruere hendes sidste færden.

Denne undergravende dokumentar afsløre de tricks, som brands bruger for at holde deres kunder forbrugende – og den reelle indflydelse, de har på vores liv og verden.


Se alle nye film og tv-serier